Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
tikernes første vækkelsestid ei der meget, som bør
fastholdes, selv om det senere udvikled sig skjævt.
Saaledes det rige fantasi- og følelsesliv, som
knyt-ted baandet mellem dem og middelalderen og var
en berettiget protest mod det 18de aarh.s tørre
prosaiske betragtning af de historiske fænomener.
Novalis og hans venner mødtes i vaaren 1798
stadig i musæet i Dresden, i galleriet dér, og Rafaels
sixtinske Madonna var, hvad der trak dem til sig
først og sidst: dette vidunderlige, af mange slegtled
lovpriste billede har visselig stundom været gjenstand
for afgudisk tilbedelse. Men skal denne misbrug
gjøre, at vi fordømmer de følelser overfor billedet,
som stemmer til andagt, til lov og tak og tilbedelse
al ham, som blev født af en kvinde og blev sin
moders frelser og i hende har testamenteret alle sine
disciple som Johannes en kostelig arv: et ideal, som
har begeistret digteren til herlige sange, maleren til
vidunderlige billeder.
Med Dr. Bing er vi paa den anden side enig
i, at den første Mariasang (den anden er kun en
eneste strofe) indeholder udtryk for et saa
eiendommeligt følelsesliv, at den aldrig kan bli noget fælles
udtryk for kristne og saaledes er den allermest
subjektive af disse Novalis’ subjektive digtninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
