Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
endelsen af Hymnerne til natten har denne sterke
Je sustro trængt igjennem den sygelige dødslængsel,
den toner dér som et motiv, der senere skal bli det
herskende, trænges atter tilbage i den 6te hymne,
for saa at bli det seirrige i de aandelige sange.
Naar hymnerne er blevne til, ved ingen ; maaske Dr.
Bing har ret i at tænke dem fuldendte først i aaret
1800, samtidig med flere af de aandelige sange, da
digteren ikke mere laa under for det følelsens
høitryk, der maatte knuge ham ned og hindre ham fra
frit at herske over sine digteriske motiver. Vist er
det, at sees Hymnerne til natten i sine hovedtræk
som forspillet til Geistliche Lieder, da vindes den
skjønneste harmoni, da vindes en psychologisk
forstaaelse af Novalis’ udvikling som menneske og digter.
I den 6te hymne, der er i bunden stil, er
dødslængslen som sagt atter eneherskende. Men fælles
med den 5te har den altid vi istedetfor de første
hymners jeg\ en hel livs- og verdensanskuelse har
udviklet sig paa grundlag af det personlig oplevede,
den verdensbetragtning faar her et pregnant udtryk,
som senere stemples med navnet romantik; det er
ikke bare den elskede Sofie, han savner her paa
jorden, nei, det er som om hun har taget med sig
i graven alt, hvad der er skjønt og rent og ædelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
