Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
«Ja, det er meget muligt. — Men hvad mener
du, om vi nu gik os en lille Tur paa Boulevarden?»
«Nej, ikke for alt i Verden! Hvor kan du dog
tro, at jeg vil vise mig i denne afskylige Kappe?»
«Herregud, er du bleven i den Grad kjed af den,
at du endogsaa skammer dig ved den.»
Jeg gik altsaa alene, og da Tilfældet vilde, at jeg
skulde møde Fyrstinde Mary, benyttede jeg mig af
Lejligheden og engagerede hende til Masurkaen, hvilket
lod til at overraske og glæde hende.
«Jeg troede, at De kun dansede af Nødvendighed,
ligesom sidst,» hviskede hun med et straalende Smil.
«Men véd De ogsaa, at der venter Dem en be
hagelig Overraskelse i Morgen?» sagde jeg i enhemmelig
hedsfuld Tone?
«Saa? — Og hvori bestaar den da?»
«Ja, jeg vil ikke røbe den; men De vil nok
erfare den paa selve Ballet.»
Aftenen tilbragte jeg hos Fyrstinden sammen med
Vera og en snurrig gammel Herre, som hører til Bade
gjæsternes faste Stok. Jeg var udmærket oplagt og
opvartede i den Anledning med forskjellige mærkelige
Historier, som jeg lavede paa staaende Fod. Den
unge Fyrstinde sad lige over for mig og lyttede til mit
Vrøvl med saa spændt Opmærksomhed, at jeg næsten
følte Samvittighedsnag derved. Vera, der hvilede i en
stor Lænestol henne ved Vinduet, saa godt, hvor op
taget hun var af mig, og hendes lidende Ansigt havde
et saa bedrøvet og fortvivlet Udtryk, at det ligefrem
skar mig i Hjærtet. For at opmuntre og glæde hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
