Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversætterens Grunde for hans afvigende Bogstavering i fremmede Ord og Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
fom de udeales, ikke efter den fremmede, men
efter vor Stavemaade: og det af følgende
«Grunde: . -
. a) Thi den Danske Skribent skriver dog
vel nærmest for Danske Mennesker. Og Dan
ske Mennesker, som ikke forstaae fremmede Sprog,
kunne kun stave og læse paa Dansk. Og o
Udlændingen læser i et Dansk Skrivt et Ord
et Navn af sit Sprog, bogstaveret paa Dansk
vil han snarere gienkiende det, end naar han hø
rer.os udtake dem efter Dansk Stavemaade..
.·-2)·Vor.cSp-:og har ikke, som især de
Franske og Engelske, nogen overflødig Kon
sonnant eller Vokal. Alle Bogstaver üdiale
i det, eller burde i det mindste udeales; thi je
taler her ikke om Dagligdagssproget, hvori mal
Dpsluger saa. meget. Udtaler man nu et fremj
med Ord eller Navn efter denne vort e n
Matur, – og det maa jo den Sprog ukyndige gis
re, – da faaer det en gauske forkeert Lyd og Ud
alle. Franskmændene sige Ljøtenang, skrive
Lientenaut: Den usfrauske Danske vil da sige
Li-eute.nant; eller, som Bonden, Lye-teznant.
Men detteOrd har, hos os Hævd paa en Udeale,
gan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
