- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
697

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning. Midler, Maal og Methode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slutninger fra Lighed. 697

Kredsen er et Solbillede, et Ornamentmotiv, en Knap, den bud-
dhistiske Ansigtsplet eller Skjønhedspletten fra Rokokotiden. Der
kan da ikke sluttes fra Lighed i Form til Lighed i Tid, Sted og
Bestemmelse.

Og dog vide vi godt, at saadanne Slutninger maa drages, og
at de ogsaa have Realitet. Archæologen maa ligesom alle andre
Mennesker slutte fra Lighed. Rask og uden Betænkning bestemme
vi ved Hjælp af Analogislutningen dette Stykke som en Øxe, hint
som et Sværd, og vi ere ganske nødte dertil, idet Bestemmelsen
ikke lader sig finde ad anden Vei; den kan jo ikke iagttages.
Denne Bog er fyldt med Analogislutninger — lad os haabe, at de
findes gode. Men de samme Slutninger ledede til de største Vild-
farelser, som det foran er seet ved Guldhornene og Sølvkjedlen, til
at finde Ægypten i Tydsklands Oldtid eller i Irlands Middelalder,
til at henføre Mykenæfundene til Folkevandringstiden o.s.v. o.s. v.

Hvornaar er da Analogislutningen sand og hvornaar ikke? Ja,
kunde dette bestemmes, da vilde mange Forfatteres og Læseres
Liv være reddet, og Typographernes Antal kunde betydelig ind-
skrænkes. Men beklageligvis kan der ikke angives nogen bestemt
Regel. Det afhænger af Lighedsgraden og Lighedsarten i hvert
enkelt Tilfælde paa det archæologiske Omraade som ellers i Men-
neskelivet. Vi ere enige om, at Erasmus Montanus ikke tilstræk-
kelig nøje beregnede Lighedernes Vægt, da han beviste, at Per Degn
var en Hane. Men paa den anden Side kunne vi give Dommeren
Ret, som erklærer Forbryderen skyldig efter Indicier, idet Ligheds-
massen er fuldstændig overbevisende. Som i disse Tilfælde saa-
ledes ogsaa i Archæologien er det Lighedens Art og Grad, hvorpaa
det kommer an. Dette er ganske selvfølgeligt, og enhver ved det;
men stærkt at minde derom, er dog ikke overflødigt. Thi som
der ofte er blevet fordømt paa utilstrækkelige Indicier, og som
Nille følte sig ganske overvældet af Erasmi Slutninger, saaledes
har Archæologen ofte sluttet fra utilstrækkelige Ligheder, og
Læsernes Kreds har for en Tid følt sig ganske overbevist derved.
Der maa mindes derom, forat det kan forståaes, hvorledes Mening
kan staa skarpt imod Mening; det er, fordi Lighederne ikke veie
ens paa de forskjellige Forskeres Vægtskaal: Sølvkjedlens buddhi-
stiske Ligheder veie meget for $ap. Steenstrup, intet for den, som
henfører Kjedlen til Norden. Der maa mindes derom, forat Læseren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free