Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XI. Dyreornamentiken i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
re ERE
628 Den figurlige Ornamentik i senere Tider.
i: Tids- og Nationalitetspræg, foreligger i den germanske Dyre-
i: il ornamentik.
FA i Men den figurlige Ornamentik havde ikke alene hjemme i
dGÅ Oldtiden og i den efterromerske Periode. Ogsaa Middelalderens
k (| ornamentåle Dyrefigurer, nu oftest vingede Drager, ere Udtryk for
ey fl den samme Lyst til at danne en levende Dekoration uden egentlig
ii tt Betydning. Stoleryggen skyder ud i Dragehoveder, med opspilet
HA AE Gab tjene de ved Tagskjæget til Udløb for Vandet, ligesom de
å: il anvendes til Pryd for Skeer og Kander. Atter i Renaissancen og i
andre Stilarter træffes tilsvarende Phænomener. Den figurlige
Ornamentik kan saaledes siges at grunde i en almenmenneskelig
Tendens. Men i den højere Kunst deler den Pladsen med Blad-
ornamentet, det ædleste dekorative Element, der først blev fundet
i Orienten, indført i Europa af Grækerne og derefter bevaret af al
senere Kunst, som sluttede sig til den klassiske Tradition. Kun
nordenfor Alperne sees det ret tydelig, hvorledes Dyreornamentet
træder frem efter den lineære Ornamentik, som herskede i Sten-
og Bronzealderen. Det næste Skridt fremad, til Bladornamentiken,
gjordes her først i Middelalderen.
Endnu videre, til den figurlige Ornamentik hos Folkene i de
andre Verdensdele, skal denne Betragtning ikke strække sig. Den
maatte da føre til vidtløftige og meget komplicerede Under-
søgelser tildels i Modsætning til nylige og af udmærkede Forskere
vundne Resultater. Af Hjalmar Stolpe, Karl von den Steinen
0. A. er det nemlig søgt begrundet, at den lineære Ornamentik
hos flere Naturfolk er fulgt efter og har udviklet sig af den figur-
lige, medens den modsatte Bevægelse er foregaaet i Europa.
Vistnok er dog denne Sag ikke endelig afgjort. Det maa erindres,
at Ethnographien paa dette Omraade er indskrænket til et Materiale, |
der ikke naaer stort tilbage over Tiden for det første Samkvem
med Europæerne, og at Oplysningerne om Ornamentiken hidrøre
fra vore Dages Indfødte, medens den paagjældende Stiludvikling
ligger langt tilbage. Fortsatte Undersøgelser ville mulig vise, at
Menneskets kunstneriske Udvikling overalt er gaaet i samme Hoved-
retning, men at Bevægelsen hos Naturfolkene har været langsom
og er standset paa et vist, tidligere eller senere Trin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
