- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
624

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XI. Dyreornamentiken i Norden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

624 Nordens Deltagelse i Stiludviklingen.

Fund i Mellem- og Vesteuropa, alle tilhørende Tiden før det vest-
romerske Riges Fald. Gotherne have saaledes deltaget i Stilens
første Udvikling; men at udpege dette Folk som Skaberne af den
nye Kunst maa være ligesaa urigtigt som at tildele de nordiske
Folk en fremtrædende Rolle i denne Sag, fordi den begyndende
Dyreornamentik er fyldig repræsenteret i Nordens Mosefund. Meget
snarere turde det være saa, at der i Folkevandringstiden hos de
gothiske, germanske og nordiske Folk, som stode i livligt Sam-
kvem med hinanden, er i Fællesskab blevet lagt Grunden til den
nye Stil, ligesom den senere efter Romerrigets Opløsning under
gjensidig Udvexling blev dreven frem til sin Blomstring og sit
Forfald. Dyreornamentiken kan hverken i sin Begyndelse eller i
sin Udvikling sættes fortrinsvis i Forbindelse med et enkelt Folk;
den er fremgaaet af en for de beslægtede Stammer fælles Aands-
og Smagsretning. Å

Hvad. angaaer særlig Danmarks Forhold til den nye Stil, da
er der vistnok god Grund til at antage, at man ikke her er gaaet
foran, men kun har fulgt, hvad der andetsteds var fremkommet
hos de Folk, som stode forrest ved Tidens Begivenheder, og som
derfor sandsynligvis ogsaa vare de ledende paa Kunstens Omraade.

Men paafaldende faa ere rigtignok de her fundne Sager, der
kunne bestemmes som indførte fra germanske Folk, og mærkelig
gode og rene i Stilen ere i det hele mange af de Stykker, som
findes i Norden. Saa fyldig som den begyndende Dyrestil fore-
ligger i de store Mosefund, træder den ellers intetsteds frem. Fra
den efterromerske Tid er der i Norden forholdsvis langt oftere end
i andre Lande fremdraget udmærkede Arbeider, i hvilke den rige
Dyrestil træder frem i fuld Forstaaelse og i den fortræffeligste Be-
handling. Man kan misforstaa dette paa to Maader. Enten kan
man i de anførte Forhold se et Vidnesbyrd om, at Danmark skulde
have ført an i den hele Kunstudvikling — ligesaa godt kunde man
antage, at vort Land var gaaet foran i Stenalderen, fordi det yder
forholdsvis flere og tillige bedre forarbeidede Sager end andre
Lande, eller i Bronzealderen, fordi Spiralornamentiken paa intet
andet Omraade har faaet en saa smuk og rig Udvikling. En
Misforstaaelse i modsat Retning er gjentagende kommen stærkt til
Orde hos £. Lindenschmit, som kort og godt erklærede, at alle
de fortræffelige, i Norden fundne Sager fra den efterromerske Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free