Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musik, plastisk Kunst. 415
paa en moderne Tenor-Basun, kun noget mere tragtformet, hvad
der giver en blødere Tone. De forskjellige sammen optagne Par
stemme nøje indbyrdes; de ere stemte:i Tonérækken C, D, Es, E
og G, Naar Luren blæstes, blev den holdt som angivet i Afbild-
ningen S. 389, med Lydaabningen opad; den var da i Balance, let
at haandtere, og Tonen kastedes frit ud. Saaledes holde Lur-
blæserne i de svenske Helleristninger deres Horn.
»De Toner, Lurerne indeholde, ere de saakaldte Naturtoner,
der frembringes alene ved Blæserens Læbeansættelse. Toneomfanget
er betydeligt, Lurerne spænde over 12 Toner i 3:/, Oktav, og
denne Række kan yderligere udvikles til 22, naar de harmoniske
Undertoner i Bassen medtages. For en dygtig Basunist er et Om-
fang af 22 Toner let tilgængeligt; men om man i Bronzealderen
har formaaet at faa dem alle frem, er usikkert. Klangfarven er
metallisk og klar, snarest mild; men Luren kan ogsaa gjalde stærkt
igjennem og udvikles til en meget betydelig Styrke, Tonen ligner
i Charakter nærmest den moderne Alt-Basun. Den Omstændighed,
at Lurerne optages parvis og ere brugte pårvis, vækker Formodning
om, at de have været blæste tostemmig. Om dette end maa
lades uafgjort, vidne i hvert. Fald disse Instrumenter om en mær-
kelig Udvikling, idet de besidde Alt, hvad selv vor Tid fordrer af
Renhed og Vellyd, Klarhed og Volubilitet, samtidig med Styrke
og Blødhed.«
Hvorledes dette høje Standpunkt paa Musikens Omraade
egentlig er at forstaa, skal indtil videre lades uafgjort. Sikkert er
det, at Dr. Hammerichs Vurdering af Lurerne fører ikke lidet ud-
over de Grænser, som i andre Retninger findes dragne fra Bronze-
alderens Kultur. Nærmest frembyder den bildende Kunst sig til
en Sammenligning, At Ornamentiken vel naaer en tilsvarende
Højde, vil skjønnes af, .hvad der herom er fremsat foran under de
forskjellige Tidsafsnit. Men Ornamentet er en Ytring af den primi-
tive Kunstvirksomhed, det Grundlag hvorpaa den egentlig frie
Kunst bygger, og end ikke nogen Tilnærmelse til denne spores i
Bronzealderen, Tydeligst: sees dette paa FP/asztikens Omraade. For-
søgene paa at forme Billeder af Dyr (S. 343) staa ved deres store
Ubehjælpsomhed i afgjort Modsætning til den fint gjennemførte og
fuldt beherskede Ornamentik, Kun lidet findes til Bevis for, at
man har indladt sig paa plastisk Behandling af det menneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
