Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIII. Mark- og Mosefundene. Forstaaelsen af disse Fund. Pragtstykker og Værktøi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Fundenes Hovedarter.
staaes. Allerede foran ved Fremstillingen af den ældre Bronzealder
berørtes dette Spørgsmaal (S. 256); men Besvarelsen udskødes,
indtil alle disse Fund fra samtlige Tidsafsnit kunde omtales under
eet, og paa samme Maade blive de tilsvarende Fund fra Stenalderen
(S. 50, 155) først nu behandlede, idet de væsentlig bidrage til
Opfattelsen af den hele Art af Nedlægninger.
Der tales her kun om Sager, som med Forsæt ere henlagte,
ikke om tilfældig tabte eller bortkastede Gjenstande; disse henhøre
ikke til Mark- og Mosefundene efter denne Betegnelses egentlige
Betydning. Allehaande Brugsgjenstande ere i Oldtiden gaaede
tabt og fremdrages nu atter. Ringen kan glide af Armen, og
Naalen skyder sig ud af Klædningen; Sværd eller Spyd kan tabes
i Vand; alle saadanne Fund behøve ingen særlig Forklaring.
Hellerikke handles her om Fund, som tilfældig indeholde flere
Gjenstande; der kan i Aarenes Løb være tabt forskjellige Sager paa
samme Sted, saaledes at de ere komne til at ligge ved Siden af
hverandre og derfor nu optages sammén. Til Mark- og Mose-
fundene henregnes kun Sager, som efter deres Art og efter Fund-
omstændighederne skjønnes at være forsætlig henlagte, hvad enten
det er mange eller kun et enkelt Stykke.
Hvad der er gjemt eller skjult i Tanken om, at det paany
under andre Forhold skulde tages frem, har man kaldet Depotfund,
idet Jord eller Vand kun har modtaget Sagerne som et Depositum.
Hvad der derimod er henlagt saaledes, at man for bestandig gav
Afkald paa det, som et Offer til Guder eller til Afdøde, betegnes
som Offer- eller Votivfund.. Under disse to Grupper henhøre alle
Mark- og Mosefundene.
Der foreligger fra Bronzealderen en stor Mængde Fund med
flere eller færre Sager af forskjellig Art, som det ligger nær at op-
fatte som Depotfund. Til alle Tider har man betragtet Jord og
Vand som gode Gjemmesteder, og særlig paa et lavere Kulturtrin,
under usikre og lidet fredelige Forhold, opbevarede man saaledes
de værdifulde Sager, som man under en høiere Civilisation vilde
henlægge bag sikker Laas, i Kjældere, Skabe og Skrin. De ældste
historiske Beretninger fortælle om, hvorledes man tyede til Skove
og Sumpe med sine Værdisager, naar Fjenden kom i Landet.
Om Odin hedder det, at han kjendte Stederne, hvor Skatte laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
