- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
291

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VII. Bronzealderens Begyndelse i Norden. Ravhandlens Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mængden af Ringguld ved Ravkysten. 291

anderledes var Forholdet senere i Bronzealderen. Naar det til
Forklaring heraf er blevet sagt, at Ravet just ikke forekommer i
denne Periode, fordi det var en værdifuld Udførselsartikel, da synes
dette ikke at være fyldestgjørende. Der findes jo baade i og
udenfor Gravene Sager af Guld og Bronze, som have havt en
betydelig Værdi. Snarere maatte det siges, at man ikke i Norden
har skjøttet om Ravet som Pynt, efterat man håvde faaet Smykker
af Bronze og Guld.

Ad anden Vei kunde det dog mulig vises, at Ravet var en
vigtig Indtægtskilde, dersom det nemlig kunde godtgjøres, at
Kostbarheder og,især indførte Værdigjenstande eiedes i størst
Mængde af den Befolkning, som boede langs Jyllands Vestkyst.
Idetmindste med Hensyn til en enkelt Art af Sager lader dette sig
virkelig paavise. De foran omtalte Spiralringe af tynd Guldtraad,
som ere indførte fra østerrigsk - ungarske Egne (S. 230), foreligge i
Nationalmuseet i flere Hundrede Exemplarer, dels fuldstændige dels
fragmenterede. En Optælling i 1886 gav 182 Fund. Af disse vare
143 fra Nørrejylland, medens alle Øerne tilsammen kun havde ydet
29 Fund. Fremdeles viste Fundene sig at være langt hyppigere
ved Jyllands Vestkyst end ved Østkysten, idet de 3 vestlige Amter
(Thisted, Ringkjøbing, Ribe) havde ydet 68, men de 5. østlige
(Hjørring, Aalborg, Randers, Aarhus, Veile) kun 28; rigest af alle
Egne var Viborg Amt, hvorfra der forelaa 47 Fund. Selvfølgelig
kunne ogsaa andre Forhold, Befolkningens Tæthed og dens Vel-
stand, have ligget til Grund for denne kjendelig uensartede For-
deling af Fundene; men usandsynligt er det ikke, at Ravets
Forekomst ved Jyllands Vestkyst har været væsentlig bestem-
mende herved.

Det tør dog ikke lades uomtalt, at man har ment det uberettiget
at anføre Ravets Forekomst i Sydens Fund som et Bevis for den
nordiske Handel, idet Ravet jo findes paa mange andre Steder end
i Norden. Ved Englands og Frankrigs Kyster opsamles en Del
Rav; i det Indre af Europa indvindes der nutildags: store Mængder
ved Gravning, og Ravet kjendes fra Toscana, hvor det fremdrages
af Jorden, og fra Sicilien, hvor det paa forskjellige Steder opskylles
ved Kysterne. At der allerede i Oldtiden er fundet Rav paa disse
Steder, idetmindste hvor det forekommer ved Kysterne, er ikke
blot muligt, men ogsaa sandsynligt, og det er da naturligvis ogsaa

1X9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free