Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VI. Den ældste Bronzealder i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ariske Vandring. BIT
det være, at Navnet sammen med Gjenstanden er vandret til
Europa.
Vi ere herved naaede til Spørgsmaalet om, hvorvidt Brugen
af Kobber og Bronze og Kjendskabet til Behandlingen af Metallet
er udbredt ved Meddelelse fra Folk til Folk, eller om ikke dette
vigtige Kulturfremskridt er foregaaet i Følge med større eller
mindre Folkebevægelser. Det sidste maatte tidligere findes sand-
synligt, saalænge de nysomtalte, ældste Fund fra Europa, i hvilke
Kobberet træder stærkt frem, og som alle have en meget primitiv
Charakter, endnu ikke vare fremdragne eller ret forstaaede. Bronze-
alderen i Syden kjendtes hellerikke saaledes som nu fra mange og store
Fund. Naar der taltes om Bronzealderen, sigtedes der indtil det
sidste Aarti væsentlig til Fundene nordenfor Alperne med deres
Rigdom af ejendommelige og udviklede Former, der skille sig stærkt
fra den forudgaaende Stenalder; man kjendte ikke de mange nu for-
haanden værende Overgangsfund mellem de to Perioder. Det maatte
da’ ligge nær at antage, at den store Bronzekultur nordenfor
Alperne var medbragt ved Indvandringer, gjennem Kaukasuslandene,
fra et endnu ukjendt Punkt i Asien, en Antagelse, der tillige
støttedes af Sprogforskernes Theori om de europæiske Stammers
Indvandring fra denne Kant. Nu stille Forholdene sig anderledes.
Bronzealderen i Europa kan gjennem Fundene i Spanien og andet-
steds følges tilbage til sin første Udvikling, og Metallet slutter sig
mange Steder nær til Stenalderens Fund og Monumenter. -Saa-
ledes er der for Archæologen ikke længere nogen Grund til at
antage, at Bronzealderen skyldes en Indvandring af nye Folk.
Samtidig have Sprogforskerne ophørt at betragte det som en given
Sag, at de europæiske Folk ere indvandrede fra Asien; men paa
den anden Side synes heller intet at bevise, at det er i Europa, at
det Urhjem er at søge, hvor man tænker sig, at Folkene have
siddet nær ved hverandre, og hvor de sproglige og physiske Eien-
dommeligheder skulle være udviklede, der senere fremtraadte hos
keltiske, germanske og slaviske Folk. Den Plante- og Dyreverden,
hvorom Ursproget fortæller, findes ligesaa vel i Asien som i Europa,
og i det hele ere de Oplysninger, der i denne Henseende kunne
vindes ad sproglig Vei »verzweifelt nichtssagend« — som det
siges af Prof. $ohannes Schmidt. Hvad der fra anthropologisk Side
er fremført i denne Sag, kan sikkert ikke betragtes som afgjørende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
