- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
221

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - II. Den ældre Bronzealder. Ældre Former fra Mandsgrave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den ældste Stil. OST

stændig Metalindustri af en virkelig Betydning — have forstaaet
meéd stor Kunstfærdighed at behandle de Metaller, som ikke findes
i disse Lande? Denne Række af vanskelige Spørgsmaal reiste sig
truende mod Bronzealderen og krævede en Løsning; thi dersom
der ikke kunde svares, dersom Tvivlsmaalene ikke bleve fjærnede
ved antagelige Forklaringer, da maatte denne ubegribelige Kultur-
periode udslettes af den nordiske Archæologi.

Det Punkt, som først og fremmest skulde klares, var selve
Begyndelsen. Hvad var det ældste mellem disse forskjellig formede
Bronzer? Samtidige kunde de ikke alle være, dertil var Stilen for
afvexlende, og at Perioden havde havt en betydelig Varighed,
skjønnedes vel af de meget talrige Fund. Kunde det blot siges,
hvilke Bronzer og hvilken Stil der var ældst, da havdes der et
sikkert Fæste for videre Undersøgelser.

Man kom nu meget snart paa det rene med, hvilken Gruppe
af Sager der maatte være ældst, og herom har der aldrig senere
været Tvivl mellem de nordiske Archæologer. Allerede i 1843
udtalte Worsaae i »Danmarks Oldtid«, at de Bronzer, der ere
prydede med Spiralornamenter, maa antages for at være de ældste
i Norden. De svære og kraftige Former og den rene, strenge Stil
maatte umiddelbart gjøre Indtryk af at hidrøre fra en tidlig Tid og
fra en primitiv Kunst. Der forelaa dengang ikke andet til nærmere
at begrunde denne Anskuelse end Overensstemmelsen mellem den
nordiske Ornamentik og de Spiralmønstre, som kjendtes fra den
store Kuppelgrav ved Mykenæ; men disse Ligheder, der senere
have faaet en afgjørende Betydning for Opfattelsen af de ældre
nordiske Bronzer, kunde ikke dengang give ét sikkert Støtte-
punkt. Det var væsentlig den fine archæologiske Følelse, der
ledede paa rigtig Vei. Paa lignende Maade kom sikkert ogsaa
Lisch i Meklenburg til at betragte den samme Gruppe som hen-
hørende til den ældre Bronzealder, og først efterhaanden begyndte
Beviserne at danne sig, ved Wz/ssons iøvrigt væsentlig forfeilede Under-
søgelser (S. 207), ved Worsaaes Inddeling af Bronzealderen (i 1859)
og senere navnlig ved /Monzelius’ Undersøgelser over Forbindelserne
mellem de beslægtede Stilgrupper i Norden og Syden, Den
Anskuelse, at de Bronzer, som ere udstyrede med de eiendom-
melige og skjønne Spiralmønstre, tilhøre en egen, tidlig Del af
Bronzealderen, har været prøvet i Løbet af 50 Aar og ér af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free