- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
212

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 A.-Y. Goguet og Vedel Simonsen.

retninger fra Opdagelsernes Tid kjendte Folkeslag, der endnu ikke
brugte Metallerne, og andre, i Mexico og Peru, som anvendte Guld,
Sølv og Kobber. Goguet anfører fremdeles, at de gamle Vaaben,
Smykker og Redskaber af Kobber hyppig findes i England, Tydsk-
land, Schweiz og især i Norden. Han udvikler vidtløftig, hvorledes
Mennesket tilfældig maa have gjort Bekjendtskab -med Metallerne,
og finder det forklarligt, at Kobberet og Guldet først have til-
trukket sig Opmærksomheden, idet disse Metaller forekomme let
tilgængelige i Naturen og ere mindre vanskelige at behandle
end Jernet.

Goguets Opfattelse vandt imidlertid ikke Tilslutning. Hos den
følgende Tids Archæologer træffer man i det højeste nogle ganske
ubestemte og vaklende Udtalelser om Forholdet mellem Sten,
Bronze og Jern. Og dog var Goguets Værk ikke glemt; det udkom
endnu i 1820 i en 6. Udgave.

Kort forinden havde den danske Historieforsker Vede/ Simonsen
udgivet sin »Udsigt over Nationalhistoriens ældste Perioder«, hvis
første Bind, som bærer Aarstallet 1813, indeholder en Skildring af
Nordboernes ældste Levevis. »Deres Vaaben og Husgeraad«, hedder det,
»vare først af Sten og Træ; senere lærte de at bearbeide Kobberet og, som det
synes, senest — Jernet. Deres Kulturhistorie kunde altsaa fra denne Side betragtet
inddeles i en Sten-, en Kobber- og en Jern-Alder« o. s. v. Dette er en klar
og bestemt Udtalelse, navnlig mærkelig ved, at den indeholder
særlige Betegnelser for de tre Perioder, som svare baade til
Hesiodos’ og til Thomsens. Vedel Simonsen maa sikkert nok
ansees for den sidste Bærer af den ældgamle Tradition om
Bronzealderen; han kan ikke have undgaaet at komme i Berøring
med noget af hele den ældre Literatur.

Man har nu betegnet Vedel Simonsen som Grundlæggeren af
Tredelingssystemet. Herved maa det strax indrømmes, at de nys
anførte Ytringer utvivlsomt have været Thomsen bekjendte. De
to Mænd stode i nøje Forbindelse med hinanden og have sikkert
ofte udvexlet Tanker om archæologiske Æmner. Vedel Simonsen
var Medlem af Kommissionen for Oldsagernes Opbevaring, hvis
Sekretair Thomsen blev i 1816, og de arbeidede saaledes sammen
indtil 1849, da Kommissionen opløstes. Tilmed stod Vedel Simonsen
uafbrudt i Forbindelse med Museet, for hvilket han kraftig virkede
ved Indsamling af Oldsager. Men hvorfor nævnte da ikke Thomsen

re —… KE

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free