Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredelingssystemet. 203
Rette betegnedes som Opdager af Tredelingssystemet, og ved
samme Leilighed har Hans Hildebrand underkastet hele denne Sag
en nøje og upartisk Prøvelse. I Thomsens »Plan, hvorefter en
Samling af nordiske Oldsager bør ordnes, fulgt ved det kgl. Museum
for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn«, inddeles Oldsagerne i tre
Grupper: I, af Sten, I, Urner, II, Oldsager af Metal. Denne
Hovedinddeling er rigtignok ikke chronologisk, tværtimod synes
Oldsagernes Art at have været det bestemmende; men i Under-
afdelingerne kommer Tidsforholdet til sin fulde Ret. Ved Karrene
hedder det, at »alle disse grove Kar sikkert høre til den første
Periode«, og »at Guldkarrene synes at maatte henføres til den
anden Periode«. Metalsagerne inddeles vel efter deres Art i
Vaaben, Redskaber og Smykker; men ved Vaabnene skjelnes der
mellem »Bronzesværd, som høre til den 2. Periode«, og »Jernsværd,
hørende til den 3. Periode«. Saaledes ligger Tredelingen tydelig
nok bagved denne mundtlig fremsatte Plan fra 1830.
Ihvorvel Thomsen endnu ikke havde fremsat sine Tanker
skriftlig, fandt de dog allerede dengang villig Indgang andetsteds.
Ligesom det nye System blev fulgt af Bror Emil Hildebrand ved
Ordningen af Samlingerne i Lund og Stockholm, saaledes blev det
ogsaa lagt til Grund for Ordningen af Christiania- Museet, da
Prof. Rud. Keyser, for hvem Thomsen havde udviklet sine Ideer,
overtog det i 1828; og naar Gezjer i »Svenska Folkets Historia«,
1832, tydelig fremsætter Tanken om Tredelingen, da kan dette
ogsaa føres tilbage til Thomsen. Herom kan der næppe være
nogen Tvivl, efterat der er gjort opmærksom paa, at Geijer i
1825 havde været i Kjøbenhavn og der havde været i nær Be-
røring med Thomsen, saaledes som dette fremgaaer af følgende,
ogsaa i andre Retninger interessante Dagbogsoptegnelser:
»Den 10. Juli, Vi fandt i Hotellet Kancelliraad Thomsen, en ung Mand af et
rask og tiltalende Væsen, en ivrig Elsker, Samler og Kjender af nordiske Antiqvi-
teter, og som driver disse Studier med saa meget større Uegennytte, som han
egentlig er Kjøbmand og Chef for sin formuende Faders Comptoir. Han har
senere i Kjøbenhavn været vor Ledsager og utrættelig i at hjælpe 0os.« ..
>»Den 12. Juli viste Thomsen os den antiqvariske Samling, som ved hans Forsorg er
opstillet i en ypperlig Orden: det interessanteste og mest instructive, jeg har seet i
Kjøbenhavn. «
Medens Thomsens Ideer saaledes allerede i Løbet af flere
Aar havde fundet et Udtryk i Museets Ordning, medens de
bleve fremsatte for de Besøgende og alt bleve optagne i Nabo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
