Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIV. Bopladser, Levevis og Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulturforbindelser. 189
o. A., er fuldstændig forskjellig fra den nordiske Stenalders, hvor-
imod den staaer i Slægtskabsforhold til visse Grupper i det nordlige
Rusland; herfra maa disse Stammer tidlig være trængte frem imod
Vest. Ogsaa de nyere anthropologiske Undersøgelser have godt-
gjort, at den hyppigere, langhovedede Stenalders Typ i Skandinavien
ikke er lappisk, og at de korthovedede Folk ikke have kunnet være
de nuværende Lappers Forfædre, om de end maa henregnes til
samme Folkegruppe som dem. Af Interesse er det fremdeles, at
Rud. Virchow har fundet en saa stor Lighed mellem den nydanske
Typ og Kranierne fra de danske Jættestuer, ligesom mellem Sven-
skerne og den Befolkning, som kjendes fra de svenske Stengrave,
at han, om end med megen Varsomhed, har udtalt, at begge
Folk mulig havde deres Forfædre hvilende i Landenes gamle Sten-
grave. Der skulde saaledes ingen Indvandring være foregaaet til
Norden siden Stenalderens Tid. Til denne Anskuelse have flere
nordiske Archæologer sluttet sig, saaledes som nedenfor nærmere
skal omtales.
Uafhængigt af disse vanskelige Undersøgelser om den yngre
Stenalders Befolkning er imidlertid Spørgsmaalet om Oprindelsen
for denne Tids Kultur. At meget er af fremmed Udspring, og at
de betydelige Fremskridt, som gjordes efter Skaldyngernes Tid,
ikke udelukkende eller væsentligst skyldtes hjemlige Udviklinger,
er ingen Tvivl underkastet. Vor Betragtning af Stengravene førte
langt ud over Danmarks Grænser; Ensartetheden i Gravskikke og
Husdyrenes Optræden overalt i Europas yngre Stenalder afgive
stærke Vidnesbyrd om et Fællesskab i Kultur, hvori ogsaa vort
Land var delagtig; og paa samme Maade kan der i det smaa og
enkelte, som foran oftere er nævnt, paavises Ligheder i Brugs-
gjenstandenes Form, Behandling og Udsmykning, som undertiden
række videre, end det skulde antages. Exempelvis anføres endnu
her et af den italienske Archæolog Prigorini og Franskmanden
Cartatlhac først fremdraget Forhold. De to foran S. 178 afbildede
Kar, fundne i England og Pyrenæerne, ere indbyrdes særdeles lige,
og i samme Grad ligne de det i vor Afbildning S. 139 tilvenstre
fremstillede danske Lerkar. En egen Bøining af Siden, et vist
Forhold mellem Munding og Bund og de samme Ornamenter
findes ved dem alle. Ligheden er saa stor, at der maa formodes
et Slægtskab, og naar det da ved en nærmere Undersøgelse viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
