- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
179

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIV. Bopladser, Levevis og Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bopladserne. 179

Et righoldigt Findested af denne Art har Lærer Æose i Thisted opdaget paa
Knudsbjerg, en Højde tæt ved Limfjorden, østlig for nævnte By. Ved aarlige Ud-
flugter med Skolebørnene siden 1880 har han paa Overdelen af Banken efterhaanden
opsamlet mange Hundrede Stensager, der ere indsendte til Nationalmuseet. Det store
Fund, som indeholder mere end 100 Øxer og ligesaa mange Spyd, henved 40 Save,
70 Skiveskrabere, 30 Flækkeblokke o.’s. v., viser, hvorledes Stensagerne forarbeidedes
der paa Pladsen, benyttedes og opskærpedes, itubrødes og omformedes til nyt Brug.
I lignende Mængde laa Flintsagerne paa en langt mindre Plads, c. 18 Al. i Firkant,
ved Bakkebølle Fredskov øst for Vordingborg. Der blev her opsamlet c. 700 Flint-
sager, deriblandt en Snes Brudstykker af Øxer, halvandet Hundrede Skiveskrabere og
45 smaa Spaltere. Ved Sandhammeren paa Bornholm er der tæt ved Kysten blevet under-
søgt et udstrakt, sanddækket Kulturlag, der er særdeles rigt paa Redskaber og Potte-
skaar fra den yngre Stenalder, foruden at der her findes noget Kul og enkelte Rester
af Dyr. Paa den lille Ø Farø, nord for Falster, kan der opsamles Stensager i Mængde;
ved et kort Besøg har en erfaren Samler fundet over halvandet Hundrede Stykker,
næsten alle i Fragmenter, beskadigede eller omdannede. Fra Vester Egesborg,
Hammer Herred, har en Gaardeier efterhaanden indsendt til Museet c. 700 Skive-
spaltere foruden mange andre Stensager, med hvilke hans Marker ere næsten over-
saaede. Sammesteds er der ogsaa truffet Tomter af Hytter fra Stenalderen.

Snart ved Kysten, snart inde i Landet, oftest paa Holme i nu
tilgroede Søer, er der paavist mangfoldigé saadanne Findesteder,
frembydende den samme Rigdom paa Sager fra den yngre Sten-
alder. Det er ikke uklart, i hvilken Periode disse Bopladser ere
benyttede. Fundene herfra skille sig kjendelig fra de ældre, selv
om de ofte indeholde nogle, undertiden mange Sager, der hid-
røre fra en ældre Tid. Man er jævnlig gjennem hele Stenalderen
vedbleven at bo paa de samme Pladser, og Efterladenskaber fra
ældre og yngre Tider maa paa Steder, hvor ingen Afleiringer
dækkede over de først bortkastede eller tabte Sager, blive op-
samlede mellem hverandre. Som ovenfor bemærket (S. 43), er det
kun ved at gjennemgaa den hele Række af Bopladsfund, baade
dem, i hvilke de ældre Former ere eneherskende, dem, som alene
indeholde yngre Sager, og dem, som repræsentere alle Tidsafsnit,
at man lærer ret at opfatte disse Fund som Minder om snart mere
kortvarige, snart gjennem lange Tider fortsatte Ophold. Men selv
med et flygtigt Kjendskab til de yngre Bopladser vil det kunne
sees, hvor urigtig man har søgt at bortforklare, at den yngre Sten-
alders Sager ikke findes i de gamle Skaldynger. Man har sagt, at
de bedre forarbeidede, yngre Sager ikke saa let bleve tabte og
bortkastede; som det fremgaaer af de ovenanførte og af mange
andre Fund kunne de opsamles i Mængde paa de Steder, hvor den
yngre Stenalders Folk boede. Ved Siden af henligger der talrige

52:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free