- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
135

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - X. Oldsager fra den yngre Stenalder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Syredskaber. Fog

ganske lav Civilisation. Tillige har det en væsentlig Lighed med
det Sæt. af Vaaben, som brugtes af de andre mest udviklede Sten-
alders Folk i Europa. Kun en eneste Form kan siges at danne en
Undtagelse herfra, nemlig det endnu ikke omtalte Szødvaaben med
trindt Fæste (Fig.72), ikke gjort af Flint, men af de samme Stenarter,
der anvendtes til Stridsøxerne, og ligesom disse med en bred og
but eller endog tyk Spids. Hvorvidt disse eiendommelige, snart
plumpt, snart smukt behandlede Stykker have været Dolke eller
Øxer, er ikke let at afgjøre. Førte af en kraftig Haand vilde de
kunne bibringe farlige Stød, men rigtignok ikke noget Stik-
saar. De synes at være uden nærmere Forbindelse med
alle de øvrige Vaaben indenfor den nordiske og over-
hovedet den europæiske Stenalders Gruppe, og man
maa gaa saa langt som til Vancouvers Ø i Nord-
amerika for at finde tilsvarende Former. Dolkene ere
der ligeledes gjorte af Stenarter, som ikke tillade en Til-
spidsning, og de ere alene brugelige til Stød.

Af Klæder er der selvfølgelig intet bevaret. Der-
imod forekomme de Redskaber, hvormed der syedes,
ikke ualmindelig i Jættestuerne. Det er fine Prene
(Fig. 73), stadig dannede paa ensartet Maade af en
mindre Dyreknogle, der er spaltet saaledes, at hele den
ene Ledende eller dog en Del af den er bevaret som
Hoved, medens den anden Ende er tyndt og spidst Fig. 73.
afskrabet, ofte tillige stærkt forkortet ved gjentagen tal FAD)
Tilspidsning.. Med saadanne Prene lod der sig vel
i Skind bore Huller, hvorigjennem fine Traade kunde drages.
Synaalen, som kjendes fra langt ældre Fund i det vestlige Europa,
har man derimod endnu ikke truffet i den nordiske Stenalders
Grave, og hellerikke noget Redskab til at spinde Traaden med.
Det maa vel saaledes indtil videre antages, at man i Stenalderen
udelukkende klædte sig i Skind. Vel vides det fra danske Fund,
at man forstod at danne Traade og Snore af Plantestoffer — saadant
Materiale er benyttet til det foran omtalte Fiskenet — og de Snore,
der ikke sjælden findes aftrykte mellem Ornamenterne paa Ler-
karrene, have næppe været dannede af Dyresener. Men heraf følger
det ikke nødvendigvis, at Spindingen var almindelig i Stenalderen,
eller at man allerede forstod at tilvirke uldne og vævede Klæder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free