Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - V. De mindre Stengrave: Runddysser og Langdysser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyssernes Tidsforhold. 63
Langdysser, fordi disse maa antages at være de ældste, At dette
er saa, kan selvfølgelig ikke sluttes af, at de ere de mindste og
tillige de simpleste i Anlæget — skjøndt dette dog ogsaa har
noget at sige. Det vilde jo være høist forunderligt, om Jættestuerne,
der nedenfor skulle betragtes, de anseeligste og mest sammen-
satte Former, som kræve det største Arbeide og den største Er-
faring hos Bygmesteren, skulde være de ældste Grave, som man
har dannet her i Norden; derimod vilde det være vel forstaaeligt,
om man havde begyndt med de smaa Kamre og først lidt efter
lidt havde arbeidet sig frem til at reise de store Stuer, Men paa
Ræsonnementer af denne Art maa der intet bygges; det vides nu
af dyrekjøbt Erfaring, og vi maa derfor søge ad sikrere Veie at
finde en Aldersbestemmelse for vore Dysser.
Først give de Oldsager, der fremdrages i de smaa Kamre,
forskjellige Vink, som ikke ere til at misforstaa. Vel foreligger
der endnu ikke ret mange paalidelige Fund fra disse halvt aabne
Dysser, hvis Indhold kun altfor ofte er blevet forstyrret allerede i
ældre Tider, og som ere for let tilgængelige til, at de ikke ogsaa
i vore Dage tidt skulde lokke til en overfladisk og letsindig Ud-
plyndring. Hellerikke er Gravgodset i Almindelighed synderlig
rigt; sædvanlig findes kun nogle faa Stykker i hver Grav, naar
den da ikke er fuldstændig blottet for Oldsager eller, som det
ogsaa har været Tilfældet, kun indeholder en eneste Flække. Men
af og til er der forekommet ikke faa tilstrækkelig betegnende
Former. Den tynd- eller skarpnakkede Øxe, sleben paa alle Sider,
som foran er nævnt (S. 48), er flere Gange funden i Rund- og
Langdysser, medens den ikke vides at foreligge fra Jætte-
stuerne, og tillige ere Overgangsformerne mellem denne gamle
Øxeform og de senere tyknakkede Øxer, der nedenfor skulle om-
tales som charakteristiske for de store Stuer, i adskillige Tilfælde
optagne i de smaa Kamre. Fremdeles ere de høie Krukker med
Hals, af hvilke een er afbildet under Fig. 36, og Lerflasker som
den, der sees forrest i Fig. 78, S. 139, oftere fundne i Dysserne,
medens de mangle i Jættestuerne, og hvad der er betegnende,
disse Former forekomme udenfor Nordens Grænser, i Nordtydskland
og Hannover, hvorimod de for Jættestuerne eiendommelige Lerkar
alene findes hos os. Det er sandsynligt, — og vi skulle se, at det
samme gjentager sig i alle Perioder, — at de fremmede og indførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
