Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - I. Den ældre Stenalders Bopladser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a"
14 Dyngernes Udstrækning og Tykkelse.
river Ploven sædvanlig Dele af Laget op paa Overfladen, og i den
oppløjiede Mark vil man allerede paa lang Afstand bemærke de
hvide Østersskaller i den kulblandede Muld, som røbe, hvad der
skjules dybere nede.
Prospektet Fig. 3 viser, hvorledes Skallaget træder frem, naar den dækkende
Muld er fjærnet. Stedet er ved den nordligste Gaard i Fannerup By nord for
Kolindsund, hvor der tidligere paa et temmelig lille Omraade fandtes 6 større Dynger;
disse ere i de senere Aar blevne stærkt afkjørte og ville sandsynligvis snart fuld-
stændig forsvinde. Den afbildede Rest, som undersøgtes i 1889, havde en Tykkelse
af indtil 417/,’ og dækkedes af et 1—11/," tykt Muldlag.
Langtfra altid er der imidlertid dannet et tykt og sammen-
hængende Lag paa disse Maaltidspladser. Affaldet kan ligge
pletvis og ganske tyndt; i det hele er Lagets Tykkelse sjælden
betydelig over et Par Fod.
Afbildningen S.7 viser et Høidesnit i den store Dynge ved Ærtebølle ved Lim-
fjorden syd for Løgstør, som er bleven undersøgt i de sidste Aar; de vexlende Lag
af Østers og Hjertemusling have her en Tykkelse af indtil 6". Ved Meilgaard har
den største Tykkelse været 8’, ved Havelse 3”; Sølager-Dyngen ved Issefjord,
vest for Frederiksværk, viste sig at være c. 4’ tyk, og den udstrakte Skaldynge
paa Visborgholm under Herregaarden Havnø ved Mariager Fjord var i Reglen
I1—1z/,’ tyk og kun paa enkelte Steder indtil 3".
Denne Forskjel i Lagets Tykkelse beroer selvfølgelig paa det
forskjellige Antal Mennesker, som have levet paa hvert Sted, og paa
Varigheden af deres Ophold; men ved Siden heraf kan det have
havt meget at sige, om Ildstederne og Spisepladserne efter de
særlige Forhold laa nærmere eller fjærnere hverandre. Hvor de
laa tæt, maatte Dyngen hurtigere tiltage i Tykkelse; den ene
hvælvede Hob, Resterne fra et større Maaltid, er dynget op over
den anden, som dette oftere er iagttaget (Fig. 4). Af de samme
Forhold afhænger naturligvis ogsaa Dyngernes Udstrækning. Det
er ofte kjendeligt af den vexlende Bredde og Tykkelse i Dyngen
og ved Afbrydelser i det iøvrigt sammenhængende Lag, hvorledes
dette er fremkommet efterhaanden ved, at de mindre, adskilt
liggende Ophobninger omkring de forskjellige Ildsteder smeltede
sammen til en udstrakt Dynge. Denne kan da undertiden naa en
forbausende Længde, medens Bredden bestandig kun er ringe.
Den afkjørte Skaldynge ved Havnø strakte sig saaledes i en Længde af
c. 1000 Al. langs med Randen af en fordums Ø, som nu er omgiven af tør-
lagte Lavninger; Bredden var gjennemsnitlig 30 Skridt. Havelse-Dyngen danner en
Halvbue paa et Par Hundrede Alens Længde og 20—-30 Alens Bredde paa Skraa-
ningen af en Banke; ved Meilgaard har Skaldyngen en lignende Længde og Bredde,
og den bekjendte Dynge ved Sølager er c. 50 Al. lang og bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
