- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
148

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Kysterne, gave disse et trist og sørgeligt Præg.
Forvirring og Usikkerhed greb om sig, Kommandoforholdene
opløstes, og de næstbefalende, Waxel og Khitróf, skjændtes,
medens Stillingen krævede Fasthed og Handledygtighed. Den
eneste, der bevarede Koldblodighed og Omtanke, var Steller.
Han søgte strax i Land, undersøgte Øens Plantevæxt og
samlede en stor Mængde antiskorbuttiske Planter, særlig Kokleare
og Bær, hvor med det efter 8 Dages Forløb lykkedes ham
atter at bringe Kommandøren saa vidt til Kræfter, at han
kunde bruge sine Lemmer, og ved Brugen af de samme
Midler fik det angrebne Mandskab atter »faste Tænder«. Men
Steller tænkte ogsaa paa Fremtiden. Skibets Medicinkasse
indeholdt »Plastre og Salver til en halv Hær«, men kun
yderst faa virkelige Lægemidler, og han foreslog derfor Løjt.
Waxel, der fra nu af førte Kommandoen, at sende en Del
Matroser i Land for at indsamle antiskorbuttiske Planter, men
dette betimelige og gode Raad forkastedes.

Han gjorde desuden hele sin Indflydelse gjældende for
at skaffe Besætningen sundt Vand, han fulgte selv
med Vandbaaden i Land, og, da Folkene vilde øse Tønderne fulde fra
den første den bedste Pyt, der tilmed stod i Forbindelse med
Havet ved Højvande, henviste han dem til friske Kildevæld
højere oppe paa Øen, men Mandskabet sendte Prøver
ombord, og herfra fik de den Besked: Vandet er godt nok, fyld
kun Tønderne dermed, og saaledes gik det til, at en ny
Sygdomsaarsag — trods Stellers kyndige Protest — føjedes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free