- Project Runeberg -  Vintergrønt /
298

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aandedrag tilbunds i hvad der var hændet, og hun satte
sig stilfærdigt ned indenfor Døren.

"Jeg drog ham hid" hviskede Thore og reiste sig fra
Krakken, "jeg tænkte, han fik vel bedste Pleien hos Dig."

"Hvem slog ham?" spurgte Kari fast og saa Thore
lige ind i Ansigtet.

"Jeg slog ham ikke, men jeg ertede ham op, og det
kan komme ud paa det Samme" svarede Thore sagtmodig.

"Du gjorde kanske med ham, som Du gjorde med Gjenten,
hvem Du tog Fodfæstet og øiemaalet fra og lod saa
Fjeldet gjøre Resten?" udbrød Kari lidt haanligt, idet hun
reiste sig fra Døren og satte sig hen til Sengen.

Thore stod lamslaaet af hendes haarde Ord og fæstede
øinene paa Gulvet. Der var en mørk Strid i hans Sjæl i
denne Stund, det var en Brydning mellem Egenkjærligheden
og den skyldige Bevidsthed, og mægtige Kæmpere
vare de; thi de vare begge baarne og nærede af det samme
Sind.

Saaledes stod han længe ubevægelig. Der var dyb
Stilhed i Stuen, den Syges Aandedrag hørtes ikke og Kari
sad hensunken i Sorg. Da for det igjennem ham, som naar
en Sovende vækkes, og han strøg med Haanden henover
Panden.

"Kari" bad han. Han vilde sagt mere, men Stemmen
brast og han snappede efter Veiret som en Fisk paa Stranden.

Kari vendte sit sorgfulde Ansigt mod ham.

"Sigrid" fik han frem, men mere kunde han ikke, da
sank han ned paa Bænken og brast i Graad.

"Du skal ikke bry’ Dig med hende" sagde Kari og
vendte Synet fra ham igjen."

"Jeg faar vide en Ting" hviskede han Stunden efter
"jeg faar vide, hvordan det staar til med Gjenten?"

"Gjenten blir nok bra’, faar hun bare Fred for Dig"
svarede Kari tørt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free