Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Jeg ved ikke noget om det" brummede Manden
undvigende og vendte sig mod en anden Kant.
"Var Dig der, Du Pilt-Ola! eller la’r jeg Hesten min
gjøre et Prøvesprang over Dig" raabte en kjæk Unggut,
der lod et blankbrunt, livligt Dyr dreie sig til alle Sider
i hurtige Sving, medens han tvang Støvlehælene ind i
Siderne paa det, saa den steilede og skreg af Raseri, og
Sten og Rusk fløi over Bord og Bænke.
Men Pilt-Ola lod sig ikke det Raad give to Gange.
Ræd bøiede han af til en Side, og mellem Haan og Stød
naaede han omsider igjennem Trængselen ud paa den banede
Vei, der førte bagom Præstegaardens mange Smaahuse og
hen langs med Vandet til en liden Furuskov.
Snart var nu ogsaa den aabne Vei tilbagelagt og
Skovstien lukkede ham ind i sit grønne Hegn. Da sagtnede
han Gangen lidt, tørrede Sveden af sin Pande og saa sig
tilbage. Men idetsamme strøg et ridende Følge med Latter og
Skrig ind paa den samme Vei, og som et jaget Dyr styrtede
han afsted igjen fremover den skyggefulde Sti, stønnende
af den ulidelige Møie og hugende sig endnu mere sammen,
medens hvert andet Skridt tyktes en Reisning og hvert
andet et Fald.
Først efter at være naaet op til en liden Afsats paa
Fjeldet, der reiste sig i ujevn Skraaning bagom Skoven,
og hvorhen Markedstummelen kun naaede som en Efterklang
af det Hele, følte Pilt-Ola sig tryg. Og her satte han sig
da ned paa Fjeldknuden, tog Bommen op paa Fanget, og
slog begge Armene omkring den med en slig Inderlighed,
som var det et levende Væsen han havde frelst fra Død
og Fordærvelse.
Paa slig Vis sad han en Stund med lukkede Øine og
et sørgmodigt Træk om Munden. Men det var ikke for
Træthed han bøiede sig, det var ikke Hvile han tog, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
