Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Ja, naadige Frue," svarede Martha. "De Andre har
jeg sagt Alt, hvad der vedkom dem, Eder har jeg endnu
Noget at fortælle."
"Hvad er det?* udbrød Baronessen ivrigt.
"Deres Naade kan fra idag af gjerne slette den ene
af de to Streger ud derhenne, nu er der kun een tilbage
at huske paa."
Der blev nu søgt og atter søgt, men uden ringeste
Nytte, Pengene vare forsvundne, de kom aldrig for Dagens
Lys senere, der var heller ingen Laas paa hele Gaarden,
hvortil den gamle rustne Nøgle kunde passe.
En Dag fandt Arvingerne i en Bordskuffe en Tegnebog,
hvori nogle skrevne Bemærkninger tydede paa, at Greven
til forskjellige Tider havde indsat store Capitaler i den
svenske Bank, og at han for selv at blive ukjendt havde
ladet disse indskrive under det fingerede Navn, Lars Lunta.
Det var endelig et Spor, man fulgte det, henvendte sig til
Banken og udbad sig nøiere Oplysning. Sagen havde sin
Rigtighed, Pengene vare indbetalte, de kunde ogsaa hæves
igjen saasnart man tilveiebragte "Depositionsdocumentet",
som det hedder i Handelssproget. Nu blev der da atter
søgt, dennegang var der intet Rum saa lidet, intet Gjemme
saa ringe, at det jo kunde skjule det vigtige Papir, men
det gik med Obligationen som med de rede Penge, den var
forsvunden. Ingen kunde give ringeste Besked om den.
Saaledes forløb en Maaned, nu skulde Grevens
Efterladenskaber stilles til Auction, Alt var opskrevet,
gjennemsøgt paany, med det tidligere Uheld. To Dage før
Auctionen kom der en Rytter i en blaa Kappe med hvide
Snorer om ridende ind paa Gaarden. Maria Cornelia stod
ved Vinduet og støttede Hovedet mod Karmen, hendes
øine vare fugtige af Taarer, medens hun skrev et Navn i
Duggen paa Ruden og sendte sin lønligste Tanke ud over
Bjerge og Dale til den der bar Navnet. Baronessen sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
