Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Greve, af Ludv. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han vil kun Ære dig betee,
Hvor tør din Hovmod Andet see?
Adlyd hans Bud, gaa blindt hans Vej, –
I Slottet hersker han og – Jeg!"
Som i den honningsøde Skjemt
Tidt Biens Braad kan ligge gjemt,
Saaledes ofte haardest Nødd
Har bag sin Skal en Kjerne sød,
Og trods Grevindens barske Røst:
Det sidste Ord var Hans en Trøst.
Indtraadte nu den Frue god
Hvor sjelden kun hun satte Fod:
Med skarpe Blik hun saae sig om
I Grevens gyldne Helligdom,
Hvor Alt bar Blødheds kjælne Præg
Fra Gulvet indtil Loft og Væg: –
Betænksom vendte hun sit Fjed
Mod Ydrehallens Dunkelhed,
Hvor Dagen knap sig stjaalent tvang
Igjennem Blomst og Bladehang.
Her glimted i den tomme Hal
En Vase kun, – et mat Krystal,
Men fyldt bestandig til sin Rand
Med duftende Lavendelvand; –
Grevinden kjendte Grevens Skik,
– Paa Kvindeviis –, til Punkt og Prik:
Hans Nervers Angst, som stod paa Luur
Mod hver en djerv og frisk Natur,
Og tvang ham med forsigtig Haand
At stænke hver en ureen Aand,
Som nærmed sig af ringe Stand,
Med Helligdommens Vievand. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
