- Project Runeberg -  Vintergrønt /
53

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvor skal jeg søge hende, hvis hun ikke skriver igjen?
Vil hun skrive igjen? Vilde hun det, hvorfor skrev hun
saa ikke lidt mere strax?

En halv Snes Dage efter Brevets Modtagelse, en Aften
henved Kl. 7, sad Justitsraaden hjemme, ikke som forhen
ved sit Arheidsbord beskjæftiget med Acter, men i en Krog af
Sophaen, med nedhængende Arme, fordybet i en Blanding
af ængstelig Uvished og drømmeagtige Forhaabninger.
Haabet opbyggede Paladser, og Tvivlen pustede dem
omkuld som Korthuse. En af Phantasierne var, at hun tilsagde
ham – han vilde end ikke i Tanken bruge Formen: gav
ham Stævnemøde – ved en Maskerade. Det var en
Maskerade, der blev given for denne Aarsags Skyld, altsaa ingen
Casinomaskerade, men et stort, elegant Maskebal, hvor en
virkelig Dame kunde begive sig hen. Klokken blev Elleve,
den aftalte Tid; han ventede ængstende, trykkende fem
Minutter, saa kom hun og rakte ham den fine Haand i den
fineste Paillehandske – – "Brev til Justitsraaden", sagde
Jens med stærk fyensk Accent og med kort, soldatermæssig
Melding.

Det er saa usædvanligt, at det, man længes efter,
kommer netop i et af Længslens stærkeste Øieblikke; men
alligevel var Brevet fra Hende, Justitsraaden kjendte
Udskriften, vilde have kjendt den blandt hundredetusinde.
Brevet lod saaledes:

"Jeg bør være ligefrem imod Dem, og da vi aldrig
ville mødes, kan jeg være det",

Her standsede Justitsraaden et Øieblik og snappede
efter Veiret. Mangen en af vore tyveaarige Modeherrer,
der aldrig have taget juridisk Examen, endsige ere blevne
Criminalretsassessorer, vilde under lignende Omstændigheder
have sagt til sig selv: Hun skriver, at hun vil være
ligefrem, det vil sige, nu vil hun have mig til at løbe med
Limstangen; vi ville aldrig mødes, det vil sige, nu faaer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free