Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjort, var at anlægge Proces mod den gamle ærværdige
Præst angaaende tvivlsomme Rettigheder. Præsten havde
tabt, men havde ogsaa strax taget Afsked. Somme havde
dengang rost dette, Andre havde dadlet det; til et slemt
Exempel var det blevet. Nu kom Følgerne af hans
Styresæt igjen i Form af Tab for hver enkelt Storkarl i
Bygden, og da slog Stemningen hvast om! Modstanden fik
ogsaa strax en Ordfører; thi Knud Aakre var kommen ind
i Formandskabet, – der indført af Lars selv!
Kampen begyndte strax. Alle hine Unge, som Knud
Aakre i sin Tid havde givet Undervisning, vare nu voxne
Mænd, og Bygdens mest oplyste, inde i alle Forretninger
og offentlige Forholde, – det var med dem, han skulde
kjæmpe, og de bare Ondt til Lars fra deres Ungdom. Naar
han om Kvelden efter en af disse stormende Forhandlinger
stod paa Trappen foran sit Hus og saa udover Bygden, gik
der som en fjern truende Torden op til ham fra de store
Gaarde, som nu laa i Uvejret. Han vidste, at den Dag, de
røg overende, væltede Sparebanken og han selv, og hele
hans lange Gjerning vilde samle sig i en Forbandelse over
ham!
I disse Fortvivlelsens Kampdage kom en
Jernbanekommissjon, som skulde udstikke Linje for en ny Jernbane,
en Aften til Høgstad, den første Gaard ved Indkørselen
til Bygden. Ved at tale med dem om Kvelden, hørte Lars,
at der var Spørsmaal om at faa Linjen lagt enten her eller
gjennem en Dal, ligeløbende med denne.
Med Lynets Glimt foer det gjennem hans Aand, at
kunde han faa Linjen herigjennem, steg alle Ejendomme,
og han selv vilde ikke alene være frelst, men hans Anseelse
plantet ned i den sildigste Slægt! Han kunde ikke sove
den Nat, det lyste og glimtede for hans Øjne, det var
undertiden, som hørte han Jernbanen gaa! Den næste Dag
var han selv med Kommissjonens Medlemmer at undersøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
