Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
redet ind over vidden for at se paa et stod, som
Veterlide havde gaaende der; da mødte han Odd
Beinesøn, som kom i følge med en svend til.
Odd hilste paa ham og sa:
„ Siden vi skal samme veien, kan vi vel holde
følge — nu du er blit forligt med Aasbrand, den
gamle kroken, kan der vel bli raad til, at vi hol
der venskab vi og."
Ljot svarte bare, de kunde gjerne ride i følge,
siden den anden havde hygge af det. Odd spurgte
nu til folket paa Holtar og siden hvordan Leikny
levet. Ljot svarte, de havde det bra.
De fandt hestene og saa paa dem; siden red
de tilbage mod dalen. Odd snakket meget og
venlig; Ljot svarte lidet paa det. Tilsidst stod de
af hestene og satte sig for at spise af nisten sin.
Mens de sad slig, sa Odd:
Det undrer mig, hvad der kunde komme
mellem Halstein og dig, Ljot, du som er saa snil
og fredsæl en mand — er det saa som de siger,
at det er den gamle giftermaalssagen, du havde
engang, som du ikke liker at høre om?"
„ Siden det lader til, at du er saa vild efter
venskabet mit," svarer Ljot, „kunde det være
lige bra, du ikke fristet, hvordan det har sig med
det. Eller kanske det er dig, som farer og snak
ker om det her i landet."
De har snakket om det, de som traf dig i
Nidaros, dengangen du gik der og graat for en
mø — det blev gamle Aasbrand stakkar, som fik
medgiften hendes."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
