Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Da kom Halstein en dag, mens de arbeidet
ved dæmningen, og han gik lige paa Ljot og bød
denne stanse verket; han vilde ha sagen frem
paa tinget, og da skulde det vises, at Ljot havde
ikke lov til at fare frem som han gjorde og øde
lægge fattigfolks gaard.
Ja du skulde rigtig fare til tings du, Hal
stein," sa Ljot og 10. — Din far skjønner vel,
han faar ikke mindre gavn af dette verket han
end jeg, for han kan faa bruge våndet mit, det
han trænger. Men tag og reis nu straks, for jeg
har ikke stunder at staa her og snakke med dig."
Du er saa kry nu, Ljot Gissursøn," mælte
Halstein. Du er jo største karen her i bygden.
Men bi nu, saa skal du faa se, vi har frænder,
som kan ta sig af sagen, og de kan være lige saa
gode som du."
Nei vel?" sa Ljot og 10. Ja reis da, Hal
stein, og hils fra mig, det skal bli moro at
træffe dem."
Leikny var nu kommet til; hun havde været
ved løken og vasket en uldvæv. Hun sa:
Aasbrand har vist været glad mangen gang,
at Ljot var saa stor kar og lidet nøie paa det —
sidst nu i høst, da vi hentet sauen i fjeldet."
Halstein blev ildrød og ropte:
Tyvskjelder du os, Leikny?"
Nei," svarte Leikny," jeg mindes vel, at det
var Ljot, som hentet de sauerne, du ikke kunde
finde, og skilte dem slig, at jeg tror dere var vel
fornøiet med storkaren den gangen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
