Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
,Ja Veterlide vilde like det vel," sa moren.
Han undte gjerne sin søstersøn det gode gifte.
Men jeg havde da tænkt, du skulde faa en mand,
som var rigere og havde større magt."
Det blir ikke saa lidet endda, naar vort gods
kom sammen," svarte Leikny. Og jeg har altid
hørt, at Ljot skulde være et høvdingsemne." Hun
sad en stund, da sa hun: Snak til Veterlide
om denne sag, mor — men sig ikke, at jeg har
bedt dig om det."
XXVIII.
Ljot sad hjemme i Skomedal; da kom Veterlide
did ret før midtvinter og vilde gjeste ham. Ljot
tog vel mod ham, og frænderne havde stor glæde
af at være sammen.
Gaarden ligger i en dal, som ogsaa heder
Skomedal, der er høie fjelde paa begge sider, og
der gaar en elv gjennem dalen ; paa hin side elven
var der dengang bjerkelier, og der er gode beiter
og fiskevand. Ljot holdt meget kvæg, Veterlide
saa nøie efter, hvordan Ljot drev stellet sit; han
syntes da, at Ljot var en flink gaardbruger og
meget dygtigere end det kunde ventes af en mand
i hans alder. Han sa dette til ham en dag, de
havde været ude sammen:
Her er alt saa vel stelt, frænde, at jeg ser
bare ett, som mangler paa gaarden — det var paa
tide, du giftet dig og fik en, der kunde stelle i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
