Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Det er saa, herre konge, « Sa Vigdis, at
disse mænd hjalp mig og berget livet for mig og
min søn, da jeg blev drevet af bygden som en
tæve. Og Muge viste mig veien hid, da jeg bad
ham — endda han er utlæg og vaaget livet sit.
Derfor sømmer det sig ikke, herre, at jeg tar
nogen hjælp af eder, før I lover mig, han skal
faa grid og frit fare hjem til skogen sin, hvis I
ikke vil unde ham at forlige sig med eder."
Kongen sa da, at Muge skulde være fred
hellig, den tid paasken varte, og at de skulde
snakke mere om sagerne siden. Han bød dem
være sine gjester der, til alting var aftalt, og i de
dage, som kom, skiftet han ofte ord med Vigdis,
og hun maatte berette ham alt om drabet paa
Eyolv Arnesøn og færderne sine siden.
Paaskelørdag lod han hende kalde til sig; han
var alene i stuen, og han bød hende sidde hos
sig i bænken. Det var udpaa kvælden. Han
spurgte hende nu om Muge, og om denne var far
til det barn, hun havde. Vigdis svarte nei, og
sa, der var intet mellem hende og Muge paa
det vis.
Kong Olav spurgte da, hvem som eiet gutten,
og hvor han var, og hvorfor hun ikke var gift.
Jeg ved lidet om ham, herre," sa Vigdis,
han var ikke her fra landet. Ung og uklog var
jeg, og derfor lod jeg mig lokke — men nødig
vil jeg snakke om ham, og jeg beder eder, at I
ikke spørger mere om dette."
Nu lægger kongen armen om hende og siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
