Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
slog om hans hode; med den anden haand drog
hun gydjekniven og satte i hans strube. Manden
døde straks. Derefter vendte hun sig did, som
Eyolv laa.
Vigdis la haanden paa hans bryst og væk
ket ham:
Vaagn nu, Eyolv — nu har du faat det, du
længe har tragtet efter; her er Vigdis fra Vadin
og vil skjemte med dig."
Eyolv for op af søvnen ; det var mørkt i
kojen, saa han kunde ikke rigtig se hende. Vig
dis sa igjen:
Sandt er det, at jeg er æreløs, siden jeg har
søgt hid til din seng."
I det samme stødte hun til ham med kniven.
Og dengang traf Vigdis ikke feil ; men Eyolv faldt
bagover, og blodet stod i et kog ud af hans hals.
Hun satte kniven i ham to gange til, og den sidste
gang tog hun den ikke til sig, men slåp skaftet
og ludet sig frem for at se ham dø. — Hun drog
hænderne gjennem blodet, som løb af ham, og
tørket dem af i hans håar. Og nu udaandet
Eyolv; da gik Vigdis ud, tog skierne paa og lod
staa ned gjennem skogen.
Det var blit koldere, og Vigdis for fort, ti nu
bar det mest udover. Men stundom maatte hun
stanse, ti benene skalv under hende, og hele
tiden ser hun for sig, hvordan Eyolv dør under
hendes haand. Og det er for hende, som var
det nu hevnet, mere end Gunnars bane, nu hun
har faat vold over en mand, og han magtet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
