Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
dem bli, saa længe de lystet, og naar Veterlide
talte om, at de fik reise videre, mente Gunnar,
dermed havde det ikke hast. Det tænkte Ljot
ogsaa ved sig selv, og han søgte samtale med
Vigdis, saa tit han kunde.
Derom talte Veterlide med ham, en dag de
var alene. Ljot mælte da:
„ Helst vide jeg fæste Vigdis til kone; jeg har
ikke fundet nogen, jeg skulde like bedre at leve
med. Vænere er hun end de fleste kvinder, jeg
har seet, og storsindet og kvik i talen sin — og
rigere gifte kan jeg neppe finde, siden hun er
Gunnars eneste barn. Og det tror jeg, at Gun
nar liker mig."
Endda kan det være usikkert, om han har
lyst til handelen," sa Veterlide, hvis du vil føre
hende saa langt hjemmefra. Men er det saa, at
Vigdis har sat sin hu til dig, tænker jeg, det har
mest at sige, ti denne mø vil visselig raade selv
for sit giftermaal. Og du kjender vel hendes
sindelag mod dig, ti dere har været meget
sammen."
Ljot blev da tankefuld og sa om en stund:
Kvindesind er ei let at raade. Ofte har jeg
tænkt, hun liker mig vel; men hun er snar til
vrede — og svig kan være i sød tale."
Lidet tror jeg, der er svig i Vigdis," svarte
Veterlide, men møen er ung, og kanhænde hun
nødig bøier sin hu for en husbond. Ti hun
synes mig meget selvraadig. Det er mit raad, at
du fremmer denne sag med sømmelig langsomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
