- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
128

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—128——

forsikrede mig gjentagende, at jeg taler forstaaeligt og tydeligt
nok for dem, som vil forstaa mig. Med saadanne tildels snak-
kende, tildels fnisende Tilhørere kan man nok tænke sig, det ikke
er saa let, især sor en Begynder, baade at tænke paa hvad man
skal sige, og hvorledes man skal udtrykke det i et fremmed Sprog,
og hvor maa dog ikke alle Prædikanter derhjemme prifes lykkelige,
som ikke alene kan tolke Herrens Sandheder af fuldt Hjerte i sit
eget Modersmaal, men ogsaa har rundt om sig Skarer af op-
mærksomt lyttende Mennesker, blandt hvilke dog mange kan antages
at være komne for at finde Næring for sine Sjele Eii saadan
Opmuntring findes her endnu kun saare lidet as. Men her gjæl-
der det ogsaa ret at arbeide med Hiiab mod Haab, og det Haab
har jeg ogsaa, Gud være Tak, at ikke alle Sædekorn strax op-
snappes af Fuglene ved Veien.

Eii Søndag paa Umpumulo skildres af Udland paa følgende
Maade:

Klokken er 11, og der ringes første Gang. Klokkeri 1172
ringes andeIi Gang. Folk begynde at samles i Verandaeii, og
Klokkeii 12 ringes sammen. Medens der endnu ringes, gaa vi
til Kirke11. Vi finde den aaben. Det kan hænde, at vi træffe
den ganske tom, men det sædvanlige er dog, at der sidder nogle
faa, og inden vi har sat os ned, begynde Sæderne at fyldes.
Veirliget har saa megeii Indflydelse paa Antallet af Kirkebesoget,
men det træffer mi til at være et Middeltal af 100. Klokkeii
lyder endnu, — nei nu ikke mere; Gudstjenesten fkal begynde.
Men hvor er Klokkere11? J Forbigaaende være det sagt: Hov-
modighed bragte saavel Englenes som de første Menneskers Fald.
Disse omvendte, ikke alene paa Umpumulo, men hele Slegten
fristes meget af Hovmod, og for at undgaa deres egen Skade har
vi ikke vovet at bruge nogen som Klokker hidindtil. Paa de nær-
meste Sæder ved Alteret sidder alle paaklædte, «bagenfor er der
nogle med Tæpper, Trøier, Skjorter, enkelte næsten nøgne Nu
er alt stille. Der kommer Presteri i Kordoren. Hrtn læser Ind-
gangsbonnen og slutter med Fader vor. Han begynder at synge
en Oversættelse af: Søde Jesu, vi er her. Menigheden stemmer i
med. Ved Slutninge1i af andet Vers staar han op og gaar for
Alteret, holder sin stille Bøn, og iføres Messeskjorte og Mesfehagel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free