- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
3

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 3 —- »

Provst Brun tog til Text: ,,O, at du vidste, ja endog paa
denne din Dag, hvad der tjener til din Fred, men nu er det skjult
for Dine Oinet«. Han viste, af hvem og under hvad Sinds-.
stemning, til hvem og i hvad Hensigt disse Ord blev udtalte;
— as Jesus nemlig under den dybeste Smerte, med Taarer i
Øiet ved Synet af den elskede Stad, det prægtige Jerusalemz —-
til Jerusalem, det ganske Jerusalem, hvor Herodes og Pilatus, de
Yppersteprester og Skriftkloge, Farisceere af alle Slags, det
arme Folk, ja selv haiis Disciple skulde lægge for Dagen, at de
ikke ret vidste, hvad der tjente til deres Fred, deres sande Lyk-
salighed. Endnu var det Tid at aabne Øi11ene, skjønt Leiligheden
hertil saamange Gange var forsømt, endnu hedte det idag, men
ak — det var skjult for Jerusalems Øine. Han fortænkte ikke den
sande Jsraelit, der i disse Dage gjæstede Norges Hovedstad, om
han sukkede i sit Hjerte med sin Herre og Frelser: O, at du
vidste, ja endog paa denne din Dag o. s. v. Han mente, vi
burde bede saaledes for alle Stæder i Landet, for Kristenheden
nær og fjern, jii for den hele Verden. Mørket havde ruget og
rngede over Stæder og Lande. Men — han glædede sig, at
Natten var forgangen og Dagen kommen nær Haii bad Israe-
liten aftørre sine Taarer og glæde sig i Herren, der gjør saa
store Ting mod os, der lader Naadens Lys skinne over alle Folk.
At vi ikke havde vidst, hvad der tjener til vor Fred, var klart
ogsaa deraf, at vi saa ganske havde glemt den Befaling, Herren
lod udgaa til alle sine sande Disciple: Gaar ud i al Verden og
prædiker Evangelium for alle Folk. Han priste Guds Langmo-
dighed,. der havde sparet Landet for de faa retfærdiges Skr)ld og
tilskyndet til at benytte Naadens Tid ved at aabne Øinene for,
hvad der tjener til vor Fred. Ogsaa hidindtil havde Herren talt
til os, mange Gange og paa mange Maader, og«i de sidste Dage
kraftigere end tilsorn. Folkene komme fra øst og ;vest, fra
nord og syd, og række hverandre Hænder for at udbrede Fredens
Evangeilium over Jorden, for at komme dem til Hjælp, de arme,
som sukke under Dødens Mørke iHedningeland, for at reddei
Herrens Navn, hvad reddes kan fra Ødelæggelseiis Vederstygge-
lighed Han opmuntrede til kjærlig Deltagelse for Missionen-
sor sand Kristendoms Udbredelse, ved Troskab isit Kald, hver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free