Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter at stifte Bekendtskab med saadan en Mand,
der havde været i Fængsel og var brudt ud af
det. Efter faa Ugers Forløb bandede
Rømningsmanden imidlertid højt og tydelig paa, at
han heller vilde sidde i Jern paa Livstid end
staa og slide i det Hundeliv dernede — saa
var Tugthuset det rene Paradis, og han gik
tilbage paa sin Fod og meldte sig selv.
»Hvorfor gaar saa ikke alle Minearbejdere
hellere i Tugthuset?« spurgte Malpelo.
»Fordi de ikke er Rakkerknægte som du,«
svarede den Halte, »men du behøver ikke at
være bange, for du kommer sgu nok til at
lægge dine Ben der.«
Det gjorde han imidlertid ikke, han lagde
dem i Minen som Faderen, men paa en anden
Maade.
De skulde have undersøgt en Gang, som
de troede stod i Forbindelse med den store
Skakt ud mod Dalen, og forholdt det sig
rigtigt, kunde der spares meget af Arbejdet med
at faa Sandet ud af Minen, men var det
forkert, var der stor Fare for at tage fejl af
Vejen og blive borte med det samme.
Derfor var der ingen af de gifte Folk, der turde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
