Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straks da Turiddu havde faaet dette at vide,
var Pokker løs til at begynde med. Gud ved alt
det slemme, han vilde gøre ved Licodieren,
han vilde se hans Tarme, sagde han; det var
det mindste — men han slog sig dog til Taals
og nøjedes med at stille sig under den skønnes
Vindu og synge alle de Smædeviser, han kunde.
Der skal man se, sagde Folk i Byen, Moer
Nunzias Turiddu har ikke andet at tage sig til
end at staa om Natten og kvidre som en
ensom Hanspurv.
Endelig mødte han da Lola, som kom
tilbage fra en Pilgrimsfærd til Madonna del
Pericolo, og da hun saa ham, blev hun mærkelig
nok hverken rød eller bleg, men lod, ligesom
der slet ingenting var i Vejen.
»Det er en sjælden Lykke at se dig«,
sagde han.
»Jeg har hørt, at du er kommen hjem først
paa Maaneden.«
»Jeg har hørt andre Ting om dig«, svarede
han. »Er det sandt, at du skal giftes med Alfio,
Fragtmanden?«
»Om Gud vil«, svarede Lola og trak
fornemt sin Hage tilbage i sit fine Halstørklæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
