Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 SVAR TIL GEORGES CLEMENCEAU
min Dannelse er fransk. Skønt jeg har søgt
og høstet Kundskab mange Steder, hvorsomhelst
jeg kunde, den Form, disse Kundskaber har
antaget, selve min Dannelse altsaa, skylder jeg
Frankrig, og i intet Land har jeg hellere levet.
Det skorter mig altsaa ikke, som De synes at
mene, paa Medfølelse, naar det gaar Frankrig
godt eller ilde. Jeg tror, De er den eneste af
mine franske Venner, der et Øjeblik har kunnet
drage dette i Tvivl.
Men jeg vil betro Dem, at jeg har en meget
høj Idé om Skribentens Kald. Hvis han ikke
er Sandhedens viede Præst, saa er han god til
at kastes paa en Mødding. Han tør ikke, for
at indynde sig hos en Klasse eller et Folk, ikke
en Gang hos sit eget, fornægte sine Idealer,
hvor upopulære de end er, eller slaa af paa
dem eller lade, som fandt han dem
virkeliggjorte, hvor de endnu kun skimtes. Det er
ikke Skribentens Kald at tale i Tide og Utide,
for at man ikke skal glemme, han er til. Det
er ikke hans Kald at applaudere, protestere,
condolere, ogsaa naar han kan sige sig selv, at
hans Ord er uden Vægt og uden Magt.
Han bør tie, hvor Tavshed er Guld. Og naar
han taler, bør han holde sig til den simple
Sandhed, som overdøves af Vaaset i Fred, af
Kanonernes Torden i Krig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
