Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskellige Synspunkter for Verdenskrigen - III. Det tyske Synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• DET TYSKE SYNSPUNKT .
109
„serbiske Mordlyster, russisk Erobringslyst,
engelsk Usandfærdighed, japansk Skurkeri".
Fra russisk Side var Hadet ikke mindre
levende end fra tysk.
Det er højst interessant, at den russiske
Kejser i denne bevægede Tid har set sit Snit
til at omdøbe sit Lands Hovedstad. Mange
anser det for bedst at lade geografiske Navne i
Ro; Kejseren er øjensynligt af en anden Mening.
Det har nu, da han befinder sig i Krig med
Tyskland, stødt ham, at der var en germansk
Grunddel i dette Bynavn.
Hvad der maa undre, er, at han har erstattet
det germanske Ord Burg med det ganske lige
saa germanske Ord Grad. Grad er jo ikke
andet end vort gode gamle Gaard, gammeldansk
Gardh, tysk Garten, det samme, vi har i
Novgorod (Nygaard), i Belgrad, i Hradschin osv.,
et Ord, der med Varægerne er kommet ind i
den slaviske Verden. Dernæst spørger man sig
uvilkaarligt, hvad nu Rennenkampf, den
russiske Overbefalingsmand, skal hedde. Noget
Russisk bør dog vel ogsaa han kaldes.
Som bekendt hændte det under Alexander
III, at en Dag, Kejseren holdt Revy over sin
Garde og lod Officererne forestille for sig en
for en, var den første Officers Navn tysk, den
næstes tysk, den tredjes tysk, den fjerdes atter
tysk, og først den femte havde et af de smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
