Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frankrigs Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGS UNGDOM
21
ypperste Yngre, iblandt højtstaaende
Civilembedsmænd, iblandt de Skribenter, der kendte og
vurderede Tyskland, en dyb Uvilje mod Krigen og
Usikkerhed om, hvorvidt den kunde medføre
nogetsomhelst Godt.
I 1913 var dette forandret. De Mænd, man
maatte betragte som afgjorte Fredsvenner, Mænd,
der hidtil havde udtalt sig med Tvivl om
Frankrigs Militærvæsen og havde ønsket Fred,
Forfattere, hvis halve Kultur var tysk, unge
Embedsmænd i ^Ministerierne, hvis hele Slægt var bekendt
for Fredskærlighed og vidtgaaende Frisind, alle
som én havde slaaet om, attraaede Krig, længtes
efter Krig, betragtede den ikke blot som
uundgaaelig, men troede paa dens rensende Kraft. Den
vilde indadtil virke lutrende, udadtil løfte Frankrig
til dets tidligere Højde. Da Krigen dog ikke lod
sig undgaa, var der Intet mere at vente paa.
Som Begivenhederne i det sidste Halvaar har
udviklet sig, fik denne Følemaade jo intet
praktisk Udslag. Det skrækkelige Myrderi i
Balkanstaterne forplantede sig lykkeligvis ikke videre,
og maatte afskrække ogsaa ellers krigslystne
Mennesker.
Alligevel virker det forunderligt at læse en
nysudkommen Bog af en ganske ung
Franskmand Ernest Psichari: L’Appel des Armes
(Vaa-benkaldet). Aldrig er der vel skrevet med
saadan Begejstring om Vaabenhaandværket og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
