Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. 37
Bølla troede mig ikke alligevel. Hun var vant til at faa høre
alt, jeg vidste, uden noget løfte om taushed.
Saa rystede jeg atter paa hodet, og denne gang saa sterkt,
at min tophue fløi et langt stykke henover volden.
Da først troede hun mig, og da vilde hun tie saa bom-
stille, at hun ikke vilde aande det til noget levende, hverken
hjemme i bygden eller paa sæteren.
»Men du var ude med kjæften igaar, da vi havde muret
katten ind i stenvarden<, gren jeg og slog mig barsk.
Hun bængte med hodet en stund; men pludselig sprat
hun i.
»Du bad mig ikke holde kjæft heller!« heksede hun og
gjorde kast paa kast med hodet, saa hendes tre gule smaa-
fletter surrede hid og did i luften. »Bad du mig tie maaske?«
spurgte hun og stod saa børsten og vred som en pigehveps.
Nei, hun havde ret. Jeg fik ikke bedt hende, for der
kom en regnskur paa os, saa vi maatte skilles i hui og hast
og springe hver hjem til sin mor.
Ja, nu var vi lige gode venner som før. Og hun tog mig
saa trofast i haanden paa det, at disse ting, som jeg nu vilde
-fortælle hende, skulde ikke et eneste liv paa hele jorden faa
vide det mindste om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
