Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Hallvard Bergh.
Sæteren laa trangere. Der stod aaser og lier stængende
paa alle kanter. Derfor var det først og fremst her, at jeg
blev urolig i tankerne og undredes og undredes paa, hvordan
de havde det de, som boede paa den anden side af fjeldene.
En vakker solskinsdag fik jeg lov til at følge bedstemor
borti haugene for at plukke briskebær til lakrits. Dette var
hun umaadelig glad i. Ingenting var saa godt, tykte hun,
imod forkjølelse og tung bringe. Hun havde frosset meget i
sine dage, bedstemor stakkar, og trælet og slidt, sa hun. Det
samme så mor ogsaa; men briskelakrits var et udmerket mid-
del for en udslidt bringe. Og da alle bedstemødre har frosset
og arbeidet meget i sin tid, saa vilde hun ønske, de maatte
finde nok af saadan bær, sa hun.
>Hyor gaar den veien hen?< spurgte jeg, mens vi gik
og plukkede.
»Aa, den gaar hjem til papac, sa hun.
»End den stien der da?<
»Den, ved du nok, fører ned til Gamle-Pers baadnøst dene.
Aa, kjære, snille bedstemor, lad os gaa ned til fjorden
og fiske!« bad jeg og tænkte paa, hvor uhyre morsomt det
vilde være at komme ned til vandet, som laa der stort og
glitrende blankt.
> Vi har jo ingen baade, indvendte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
