Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Hallvard Bergh.
viser min erindring som en utydelig drøm — omtrent
som det, øiner langt inde i en taage. En tildragelse fra
de dage mindes jeg. dog saa grant, som var den fra igaar.
Selyjde mindste smaating, som staar i forbindelse med den,
har gravet sig saa dybt ind i min hukommelse, at jeg vistnok
aldrig glemmer dem, om jeg skulde blive gammel som bedste-
far, ja, meget ældre.
| »Smaagutten hitter paa mangt«, sa bedstemor tidt og ofte.
Og bedstemor var klog; jeg skjønner ikke, hvor hun havde
fanet al klogskaben fra. Naar jeg spurgte hende, saa svarte
hun bare, at hun havde »lært den i erfaringens skole«.
»I den skole vil ogsaa jeg gaa, for at jeg kan blive
gaten flink som duc, paastod jeg.
Ja, bedstemor holdt det ikke for umuligt. Jeg bad hende
snakke til papa om det; men det, sa hun, var ikke nødven-
digt. Han vilde ikke negte mig at komme i erfaringens skole,
saa snart jeg blev stor nok til det, mente hun.
I den tid havde jeg en ualmindelig sterk trang til at
vralte bort efter alle de fodspor og veistier, jeg traf paa: jeg
vilde se, hvor det bar hen med dem.
Det var ganske sikkert »Koppebukken<, som havde sat
mig paa dette.
Men det var saa rent galt med det derhjemme hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
