Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Han blev efter sin egen Beretning saa overvældet af
dette Syn, at han ikke blev Herre over sig selv, førend
Skyerne atter havde trukket sig sammen om Solen.
12.
122 Aar forlab, inden den næste Gjennemgang
indtraf den 6te Juni 1761. I Mellemtiden havde
Edmond Halley (født i London 1656, død 1742) ved sin
sindrige Methode vist, hvorledes man af
Venus-Gjennem-gangene kan erholde en nøjagtig Bestemmelse af Solens
Afstand. En Merkur-Gjennemgang, som Halley 1677
iagttog paa St. Helena, bragte ham paa denne Tanke.
Paa Grund af den Skarphed, hvormed Momenterne for
Planetens Ind- og Udtrædelse kunne iagttages, vilde disse
Fænomener efter hans Mening særlig egne sig til at finde
den saa længe forgjæves søgte Solparallaxe. Men da
disse Gjennemgange egentlig kun give Forskjellen mellem
to Parallaxer, Planetens og Solens, saa bliver denne
Differens ved Merkur-Gjennemgangene for lille og mindre
end selve Solparallaxen. Halley ansatte den Gang
Merkurs Parallaxe til 17" og Solens til 12", følgelig var
Differensen, der skulde iagttages, kun 5". Han
forkastede derfor sin første Ide og foreslog kun at anvende
Venus-Gjennemgangene, der vilde give en betydelig større
Værdi, da denne Planets Parallaxe ved Konjunktionen var
43", og der paa den Maade vilde findes en Differens
af 31", eller omtrent 3 Gange saa meget som
Solparallaxen. Han anbefalede derfor paa det mest indtrængende
de nærmest paafølgende Gjennemgange til Astronomernes
Opmærksomhed.
Efter Halley’s Plan maa Iagttageren notere fire
Hovedmomenter med den størst mulige Nøjagtighed: den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
