Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
ved første øiekast at være en smule overmodig,
og jeg var ikke langt fra at tænke: Kvinde hvad
har jeg med dig at gjøre. Jeg smilte fortørket og
maalte avstande. Der stod et litet tyveaars pro-
vinsbypikebarn, og der stod maleren Eilert Bran-
der. Maleren! Den bestemte form kan virke
urkomisk.
Der findes en mængde mennesker som tror sig
saa store at de har overvundet enhver forfænge-
lighetsfølelse. Prik paa den og den er der fluk-
sens. Derfor henfaldt ogsaa jeg til en av de smaa
latterligheter vi begaar i smug, nemlig den at holde
revy over de triumfer av forskjellig slags som vi
i tidens løp har bragt hjem.
Siden jeg fortæller dette uten forbehold, for-
staar De nok at det er et overskredent stadium.
Ting som ikke er mere behøver ingen dækning.
Dækning kræves bare for det saarbare og levende.
Dette var indledningen.
Jeg sitter nu paa mit hotelværelse her i Paris.
I hele dag har jeg været paa farten, og den dir-
rende solhete, de duftende kastanjetrær, gatelar-
men, menneskevrimlen har faat det til at suse i
mit hode. Netop som jeg kom op trappen her
istad, møtte jeg det unge egtepar som bor i værel-
set ved siden. De saa paa hinanden. Av van-
vare blev jeg medvider i deres blik. Denne hæn-
delse vilde ingenting gjort mig i den sterke dag-
stemning, men jeg var træt og mit rum var dunkelt
da jeg traadte ind, derfor blev jeg overmandet,
derfor skriver jeg til Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
