Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
paaskeliljerne.» Sykepleiersken saa dumt paa hende
og forstod ingenting, men begyndte at bære blom-
sterne ut for natten.
Sykepleiersken spillet ogsaa en vigtig rolle i
Kairstens nye tilværelse. Det første indtryk av
hende var hvitt, hvitt, hvitt forklæ, hvit kappe,
hvite kinder, hvite sænkede øienlok. Øinene selv
var det eneste farvede, levende, jordiske. De var
grønne og blev sorte om kvelden. Da stillet hun
sig borte ved vinduet, vred sine hænder og stirret
ind i granskogen som laa mørk og fuld av eventyr.
— «Jeg er saa fuld av længt,» hvisket hun og
presset sit kind mot rutens kjølighet. Men Kirsten
slog lakenet over ansigtet for hverken at se eller
høre. En uforklarlig følelse halvt av uvilje, halvt
av medynk bemægtiget sig hende. Alle jordens
tiggende kvinder! Tusener stod med tomme armer
og ventet forgjæves. Tusener bandt sine armer paa
ryggen og prøvde at flygte fra sig selv. Ingen for-
maadde det.
Om dagene ellers gled hun stilfærdig ut og
ind i sit arbeide og sa ikke stort. Men høre paa
likte hun godt, og Kirsten fortalte gjerne, hun
hadde efter tre ukers forløp et fond at øse av.
Det blev mest om al selskabeligheten og det som
hadde glans og fest over sig. Kirsten grep sig selv
i at overdrive, uten af kunne si hvem hun vilde
føre bak lyset, sig selv eller søster Brita.
En dag sa Kirsten til lægen, at nu forsmægtet
hun efter mennesker, og om eftermiddagen kom
baade forældrene og Dikke. Dikke blev over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
