Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
gi besked heller, enhver idiot maatte jo se at hun
var frisk som en fisk.
Nei, det fik skure. Han fik vente, det maatte
mange gjøre. 1 tidens fylde vilde det vel gaa op
for ham at noget var kommet iveien.
Men tanken paa det forræderiske i hendes
handlemaate gnog. Og et tarvelig banner var det
at holde op for sig, dette at man ingen vei kom
her i verden med en ømskindet samvittighet.
Om kvelden før hun gik, stjal hun sig til to
glas portvin. Det var en avskyelig handling for
hende, vinen blev tvunget ned, men dyden fik
heller gaa fløten — — —, iaften maatte alle
kræfter mobiliseres.
Nemesis tok det med ro. Kanske fandt den
ikke øieblikket heldig, den aften kom den iethvert-
fald ikke. Kirsten visste det selv, aldrig hadde
hun i sin egenart naadd høiere end da. Med tusen
skiftende stemninger tok hun veiret fra alle, i
hendes ord og væsen utfoldedes en gnistrende rig-
dom paa nuanser. «Ikveld er Kirsten oplagt,» sa
én. Hun lo og gav et litt ubetænksomt svar:
«Det er den gyldne druesafts bacillevirksomhet i
sindet.» Først siden gik det op for hende at dette
var en uvettig spøk. Man kan ikke først utæske
sine medmennesker med en ekscentrisk opførsel,
og saa vente at de i overmenneskelig godhet vil
ta alt i bedste mening.
Samtalen kom ind paa vin. «Vin er vondt,
grøsset Kirsten, «men hvis min elskede stod paa
bunden av tre flasker ladd, drak jeg dem op.» — «De
6 — Sigrid Holmesland: Valmuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
