Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Kirsten ned i gatedøren hvor Bismer ventet. «Du
maa undskylde Petter, men lektor Jonassen følger
mig. Jeg har noget jeg nødvendigvis maa kon-
ferere med ham om, skjønner du.» — «Nei,» sa
Bismer bestemt, «det faar du vente med til en
anden gang; jeg finder mig ikke i dette længer.»
— Kirsten snurret sig rundt paa hælen og lo. «Hvad
finder du dig ikke længer 17»
Hans øine blev hvasse som kniver. «Du faar
være litt mere reel,» kom det ophidset.
Hun lo endda mere. «Jeg er reel naar jeg ber
dig gaa nu.»
«Nu» Han kom helt indpaa hende. «Nu det
er det samme som bestandig, forstaar du.»
«Svært saa høitidelig du er iaften!» Hun stil-
let sig hen foran glasset i gangdøren og ordnet paa
haaret og hatten for at betyde at nu var hun lei
og kjed det maset. «Lektor Jonassen skal følge
mig ikveld har jeg sagt dig.»
«Er det dine sidste ord til mig?»
«Sidste ord?» Hun sperret øinene op i forstilt
forbauselse. «Langtifra. Jeg haaber at faa snakke
med dig endnu mange, mange ganger.»
«Vel.. Han nølte, han vilde si noget, men
visste ikke hvad. «Vel.» Ansigtet størknet i fast
beslutning, han lettet paa hatten og gik. Hun
fulgte den strake, gutteagtige skikkelse med øinene,
og et blaff av misstemning gled igjennem hende.
I det øieblik han snudde ryggen til hende blev
han attraaværdig. Ikke for det — —, naar de
møttes ved næste familiemiddag, skulde han bear-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
