Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKEGANG
593
det var en af de langstrakte voluminøse med stor »Stil«. Muffen og Paraplyen lod
hun blive hjemme.
Hen paa Aftenen begyndte det at øsregne. For Husfredens Skyld tog jeg da
min Paraply for at gaa hen og møde den Gamle ved Kirken. Jeg kom, ligesom
Folk strømmede ud. Men min Gamle var ikke iblandt dem. Saa spurgte jeg en
ældre gudhengiven udseende Mand med hvidt Slips, der stod ved Indgangen, om
det ikke var forbi.
— Ork nej, sagde han, det varer længe endnu.
Regnen øsede ned, Paraplyen tog af for oven, men jeg stod og blev vaad paa
Fødderne.
Saa gik jeg ind i Kirken. Det var et højt, stort Rum, holdt i lyse, friske Farver.
Der var stærkt oplyst og dejlig varmt. Der var Altergang. Udenfor Alterskranken
laa de Troende paa Knæ med bøjede Hoveder. Indenfor stod Præsten, en køn
ung Mand, i det purpurrøde Rygskjold med det guldindvirkede Kors i, og
messede. Han havde en ypperlig Sangstemme og messede fortrinligt.
Orgelspillet bølgede gennem Kirken — der var feststemt og stille, dejlig varmt
og lyst.
Paa en Stol i Kirkens øverste Hjørne sad en af mine Dødsfjender — min
forhenværende Skrædder. Misforstaa mig ikke — jeg skylder ham ikke noget. Jeg
har kun en Gang sendt ham et Par Benklæder til Reparation, som han
fuldstændig ødelagde for mig. Det er dog heller ikke derfor, jeg hader ham. Det er fordi
han er Klokker ved denne Kirke.
Han var en skikkelig Skræddersvend, der sad paa sit Bord og udførte det
Arbejde, hans Mester paalagde ham. Men saa vilde han springe op og selv være
Mester. Det gik ikke. Noget maatte der gøres — han skulde jo leve — og saa
slog han sig paa Religionen.
Ved at møde atten Gange om Ugen til Missionsmøder, Samtalemøder,
Vækkelsesmøder og alle mulige andre Slags Møder og ævle sig op ad alle de Præster og
andre Folk, der har med Kirkevæsenet at gøre, lykkedes det ham virkelig at blive
Klokker ved den her omhandlede Kirke, da den blev bygget. Han er en
skutryg-get, skumlende, slesk Fyr med et rødblondt Mefistoskæg, blondt Haar, blonde
Øjenbryn og Øjenvipper. Jeg møder omtrent hver Dag ham og hans Kone, naar
de er ude at lufte deres Unger — stort andet har Raden jo ikke at bestille — hun
skubbende de to mindste i en Barnevogn, han sjokkende bag efter med de tre
ældste, der omtrent er lige store. Jeg ved ikke, hvorledes det gaar til, men jeg
kan ikke gøre for, at jeg er naiv nok til at betragte disse to Mennesker som
særlig modbydelige Svin, fordi de har faaet fem Børn i de godt fire Aar, de har været
gifte.
Bestillingen indbringer ham mellem to og tre Tusinde Kroner om Aaret. Jeg
kunde have undet en Seminarist Stillingen — Seminaristerne har i al Fald,
ligesom Teologerne, ofret Penge og Studium under den Forudsætning delvis at kunne
tjene Brødet i Kirkens Tjeneste. Og en saadan stakkels Seminarist har maaske
forgæves søgt et elendigt Andenlærerembede til sex Hundrede Kroner.
Præsten bar Brødet og Vinen rundt til Altergæsterne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
