Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RACHEL
FRU MARIA MED DET LANGE HAAR
Et Frø fandt Jord en Steraningsstund,
en Vækst i Vejret skød,
men glemtes af Himlen og Gartnerens Haand;
er endnu ej den død?
Maria med det lange Haar,
er du endnu i Live?
Blomsterlil, hvad Skæbne
var det, jeg vilde dig give?
Et Træ jeg havde ved Siden dig sat,
der trued dig med sin Skygge;
et Solstrejf lod jeg til dig naa
med Anelse om Lykke.
Maria er ført hjem som Brud
til tunge Kaar og stride,
trods hun kan gaa den hele Dag
og Fløjel og Sindal slide.
Hun er saa fin som en Fugleunge
og som dens Fjer saa let,
men hendes Vinge hænger
alt for tidlig træt.
Ej er der Kvidder i Røsten nu,
som før var til Jubel stemt;
forknytte de Sølvertoner
ligger i Struben gemt.
Frygt bøjer hende som alle dér;
hun kendte ej før dens Vægt.
Det siger om hendes Husbonds Sind
en liden tolvaars Knægt:
»Vi skulde strigle Hr. Peders Hest,
den sorte, han kalder sin kære —
det eneste Dyr i den hele Stald,
der kan Hr. Peder bære.
Hesten vilde baade bide og slaa,
da Striglen den fornam;
vi fløjtede sagte
og tænkte at gøre den tam.
Den vilde dog ikke taale os dér,
af Baasen ud vi løb;
da hørte vi Hr. Peders Trin,
og ind igen vi krøb.
Dyret drejed sit Hoved rask,
i Ditlevs Arm det bed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
