Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSPIL TIL ET ÆVENTYRDRAMA
Handlingens sted cr slotspladsen; slottet i baggrunden.
Til højre begynder skoven. I forgrunden to skildvagter,
Claus og Bastian; den sidste ligger ned og snorksover.
CLAUS
Hvad er det for en trompetsolo, du tuder dær, min gode Bastian? Det er for
tidligt at blæse i hornet. (Intei Svar). Han sover. Han kan sagtens. Sådan
uden mindste samvittighedsuro at snue væk fra rotting, ja kaske fra
spidsrod! Han sover. Fra sin soldaterære sover han, fra sin kokarde, fra alle sine
pligter; han sover sig til usigelige tamp, ja, til selve galgen, hvis han bare hænger i.
Men han sover sødt–næ —, nu sukker han og vrider sig. Det er kløene,
Bastian, der foresvæver dig endnu i drømme og forbitrer dig din søvn! Og denne
stønnen — min stakkels Bastian, du drømmer sandelig i dette øjeblik om slanke
vidjer, der kysser din uvillige ryg, til den blir rød som en vel tilklasket barnebag.
Nu er det overstået. Han pines ikke mer. (Rørt). Han sover, som om den gode
Gud for hans skyld hade afskaffet alt, hvad der hedder rotting, spidsrod,
krumslutning etcetera. Hør, hvor han praler snorkende med sine behagelige
drømme! Han trækker vejret til sig med en rumlen, der lyder som en lystig
trommehvirvel, og gir det atter fra sig med et pyh! (efterabende) som blæste han den hele
jord et stykke, med al dens mangehånde klø.
Ah, det gør godt at lytte til. Jeg hører gærne lyd af sovende ved midnat. Kom
ikke her med nattergalens dumme fløjten! Den. minder mig om morgenvagtens
arrige piben, der kyser søvnen bort — min bedste ven — og jager mig til dagens
slavegærning. Hans snorken er en sød musik i mine øren. Jeg kender ingen
bedre, især om natten, og i den lumre middagstid fra ti til fire, og om
vinteraftnerne, når selve ilden snorker muntert i kaminen.
Her vil jeg stå og høre på ham og anta, det er mig, der sover. (Nikker.) Ah, jeg
blir søvnig. Jeg tror, at jeg vil nikke lidt; det lindrer altid noet. Der hænger bly
i mine øjenvipper, og mit hoved dingler som en overmoden pære på en altfor
tynd stilk. (Sætter sig på jorden.) Nu vil jeg lukke øjnene; det kan jeg sagtens, uden
at jeg –-(falder hen.) Du har det altfor godt, min kære Bastian. Jeg burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
